Sirene po Shopski- Ovnbagt ost

sirene_po_shopski

Sirene po Shopski er ovnbagt hvid ost (sirene – bulgarsk fetaost) med tomat og æg.

En af mine absolutte favoritter!

Laves som portionsanretninger i små keramik potter med låg.

Ingredienser

  • 400 gr. hvid ost (sirene eller græsk feta)
  • 150 gr. Kashkaval (bulgarsk fast ost) eller Mozarella
  • 2 æg
  • 2-4 skivede tomater
  • lidt hakket peberfrugt (kan udelades)
  • 2 stærke peberfrugter (chili) (kan udelades)
  • Friske krydderurter, f.eks. persille, dild eller purløg.
  • Salt og peber

Tilberedning

Tag to små ovnfaste skåle med låg. Læg et lag fetaost i bunden, fordel grøntsagerne og læg en skive gul ost ovenpå. Bag i ca. 20 minutter ved 200 gr. C eller til osten er smeltet.

Slå et æg ovenpå og bag til æggehviden er stivnet eller længere, efter eget valg.

Server med lidt salat og en kold øl! God appetit!


Variation: Sirene po Trakijskisirene_po_shopski_240x180

150-200 gr. Lukanka (tørret kødfuld salami) tilsættes ovenstående