Patatnik – пататник

patatnik_rodopi

En meget lækker måde at anvende kartofler på!

Patatnik eller пататник er en bulgarsk kartoffelret, der er karakteristisk for Rodopi-bjergene i landets centrale syd. Navnet er afledt af det lokale ord for kartoffel; patato eller pateto.

Patatnik er lavet af revet kartofler, løg, salt og en slags meget mild mynte kaldet Gyosum på bulgarsk, alt blandet og tilberedt over langsom ild.

Nogle restauranter tilføjer sirene (hvid ost) og/eller æg, men det er ikke traditionelt; nogle mennesker bruger også peberfrugter.

Ingredienser (4 personer):

  • 1 ½ kg. revne kartofler
  • 4 revne løg
  • 3 æg
  • 1 skefuld frisk hakket mynte (eller en kvivspids tørret) (kan udelades)
  • Olie
  • ½ teskefuld salt
  • 1 pakke filodej eller butterdej (kan udelades)

Tilberedning:

Det dejen i to næsten lige store dele. Beklæd en smurt tærteform med det største stykke dej. Gem lidt under halvdelen til et låg.

Bland de revne kartofler, revne løg med de piskede æg og krydderierne og hæld massen i tærteformen. Læg dejlåget på. Fold kanterne omhyggeligt så de ikke lukker sig op under bagningen. Bages mellem 45-60 min ved 180 grader. God appetit!

patatnikTip: Hvis man ønsker det kan kartoffelmassen alene varmes igennem i en stor stegepande. Den vendes når den hænger godt sammen. Som på foto.