Om Rodopi-bjergene

pamporovo_rodopi

Chepelare ligger i cirka 1.150 meters højde i Rodopibjergene i den sydlige del af Bulgarien.

Rodopi bjergene er de grønneste, frodigste og mest indbydende bjerge på Balkan. De dækker et areal på 18.000 km2. 80 procent eller 14.737 km2 ligger i Bulgarien, resten i Grækenland.

Rodopi-bjergene har været beboede siden antikken og siges at være fødested for Orpheus, Dionysos og andre mytiske guddomme, og det siges at bjergkæden stadig er indhyllet i mystik i dag.

Bjergkæden repræsenterer en enorm labyrint af kamme, der har forskellige længder og ekspanderer i mange retninger, med dybe floddale, store græsgange og huler. Der findes rigtigt mange forskellige klippearter, blandt andet gnejs, skifer, marmor, sandsten, forskellige slags kalksten, vulkanske bjergarter, granit og så videre.

Skovene i disse bjerge udgør cirka 23 procent af Bulgariens skove. Og der er masser af uspoleret natur. Rodopi bjergene er som én af de eneste bjergkæder i Europa, stadig hjemsted for vildtlevende brune bjørne og ulve.

Den højeste top er Goliam Perelik på 2191 meter, tæt på Smolyan. Tæt på Chepelare ligger skibjerget ’Mechi Chal’ med gode skimuligheder. Desuden ligger det internationale ski-resort Pamporovo kun 11 kilometer fra Chepelare. Her kan skituristerne bytte sig af de mange skipister på bjerget Snezhanka (Snehvide), hvor der på toppen i 1.926 meters højde står at højt TV-tårn, der kan ses fra mange steder i bjergene. Toppen er også et yndet udflugtsmål om sommeren, man kan mod betaling tafe elevatoren til toppen af tårnet og køre op til tårnet i en almindelig bil.

Kalksstensklipperne bidrager til karstlandskabets særlige karakter, herunder mange huler, såsom Yagodina, Uhlovitza og Cheleveshnitzite, naturlige klippebroer, dybe kløfter såsom Trigrad og Buynovo-floden og rockfænomener som Chudnite Mostove (The Wonder Bridges) tæt på Chepelare og Zimzelen.

 

Rodopi-bjergene har en kæmpe stor naturlig variation. De byder på talrige mineralvandskilder, floderne har ofte underjordiske løb, der er bygget flere dæmninger til el-produktion og der er rige malmforekomster, men de fleste miner er dog lukkede i dag.

Fauna og flora varierer – i det vestlige Rodopi bjerge er de præget af Euro-sibiriske arter, mens de østlige bjerge er under stærk indflydelse af middelhavsarter. Bjergene byder på mere end 2.250 plantearter, heraf 90 er Balkan-endemiske arter. Talrige smukke blomster, som kun findes her, er navngivet efter bjergkæden og den mest berømte Silivriak, Haberlea rhodopaensis, er samtidigt et symbol for bjergene.

Bjergene byder også på rig dyrediversitet. Således er der blandt andet en voksende bestand af både ulve og brune bjørne. Her findes oddere, Balkan gemser, syvsovere (hasselmus), forskellige vildkatte og mange forskellige slags flagermus. Her bor også kronhjorte, rådyr, elge, vildsvin, mufloner, vilde geder, ræve, fasaner og meget andet spændende vildt. Men først og fremmest er her masser af fred og ro.

De østlige bjerge er både på den græske og den bulgarske side et af de vigtigste fugleynglings områder i Europa. Her yngler blandt andet sorte storke, sorte gribbe, gåsegribbe, ægyptiske gribbe, kongeørne, spurvehøge, adskillige slags falke og andre spændende rovfugle. 10 af arterne er udrydningstruede globalt set. Her trives også mange forskellige reptiler og padder.

Læs også: 1/3 af Balkans egyptiske gribbe bor i Bulgarien

Rodopi-bjergenes fantastiske natur samt de mange historiske steder og lokalbefolkningens velbevarede skikke og traditionelle livsstil; tiltrækker i dag et stort antal turister, idet der er gunstige vilkår for både  traditionelle og nye former for turisme – lige fra skiturister til økoturisme, turisme i landdistrikter, specialiseret videnskabelig turisme og etno-turisme og diverse former for hobby-turisme.

 


This photo of Pamporovo Ski Resort is courtesy of TripAdvisor