Moussaka – Мусака

moussaka

En helt traditionel ret, som de fleste har stiftet bekendtskab med – hvis de har været i Bulgarien – Tyrkiet eller  Grækenland…

Musaka er en gratineret ret som stammer fra mellemøsten, men som også er typisk for det balkanske køkken. Musaka kan bestå af aubergine eller kartofler, tomat, lam (eller andet kød), måske lidt hvidløg samt diverse urter.

Her kommer en opskrift på den bulgarske variant.

Ingredienser:

  • 500 gr. hakket svinekød (eller oksekød eller kalkun)
  • 1 kg. kogte kartofler, skåret i små tern
  • 1 hakket løg
  • 2 tomater, skåret i små tern
  • 3 æg
  • 200-250 ml. yoghurt
  • 2 spiseskefulde mel
  • en håndfuld friskhakket persille
  • Olie til stegning
  • 1-2 spskf. tørret Sar (kan købes hos tyrkiske grønthandlere)
  • salt og peber

Tilberedning:

Steg løgtern og det hakkede kød i lidt olie. Når kødet er brunet blandes kartoffeltern i. Dernæst tilsættes de hakkede tomater og persillen. Smag til med salt og peber.

Hæld over i en smurt bradepande. Bag det i ca. 1 time ved 200 gr. C. Pisk æggene med yoghurten og melet og hæld det over fadet.

Bag i ca. 10. min. til overfladen er blevet gylden. Serveres med kold yoghurt. God appetit!