Juleaften – 24. december – Бъдни вечер

DSCN9144_sm

Den 24. december om aftenen markerer bulgarerne Jesus Kristus fødsel med et vegetarisk måltid.

På bordet findes 7, 9 eller 11 forskellige vegetariske retter såsom bønnesuppe, kolde kogte kartofler med løg, sarmi (vin- eller kålblade fyldt med ris), farserede peberfrugter, oliven og syltede agurker ser ud til at gå igen. Derudover kan der være en form for syltet kål, bagte græskar med kanel samt baklava som er en meget sød kage, men hver familie har deres traditioner, så menuen ligger ikke helt fast.DSCN9153_sm

DSCN9176_sm

En helt fast tradition er at der serveres et brød – banitsa – hvor der er indbagt en mønt. Den der får mønten får held det næste år.
DSCN9144_sm
Den traditionelle frugtkurv er skam også at finde på bordet juleaften i Bulgarien. Også her er mandariner og appelsiner en traditionel juleting.

Der skal også være valnødder på bordet, og som regel vil der også være peanuts.

Juletræ – елха

At tage et nåletræ ind i hjemmet og pynte det er blandt de mest udbredte skikke i forbindelse med julen verden over, også i Bulgarien. De mest udbredte jul-farver er rød og guld.

Traditionen med at pynte juletræer i Bulgarien stammer fra Rusland. De russiske soldater pyntede juletræer under befrielseskrigen i 1876-1878, hvilket bulgarerne straks tog op som en ny festlig tradition, der nu ikke kun er en juletradition men også en nytårstradition.

Julemanden – Дядо Коледа

Indtil 1944 hed julemanden i Bulgarien ‘bedstefar jul’ – Дядо Коледа. Men i 1944 forbød det kommunistiske styre bulgarerne at fejre jul, så julemanden blev omdøbt til ‘bedstefar Mraz’ – дядо Мраз, der i stedet gav børnene gaver i forbindelse med nytåret. Kristne bulgarere forsatte dog med at fejre juleaften med gaver i hemmelighed.

I 1989 blev det igen tilladt at fejre jul og julemanden hedder nu igen ‘bedstefar jul’ – Дядо Коледа.  Siden da har bulgarerne officielt fejret juleaften den 24. december.

Juleudsmykning

I anledning af julen udsmykkes byerne i Bulgarien med masser af juledekorationer og lyskæder, der sættes lys på juletræer og hænges lysguirlander og lignende op i alle lygtepæle. Også private hænger lyskæder op.

Disse juleudsmykninger tændtes først i dagene op mod juleaften, men til gengæld slukkes de først langt hen i januar eller februar. Ligesom man først mødte julemanden på gaden lillejuleaften og selve juleaftensdag.

De seneste år er mange dog begyndt at tænde deres juleudsmykninger i begyndelsen af december.