En rigtig ‘tøm køleskabet’ ret. Portionstilberedes i små ildfast keramikskåle med låg, deraf navnet!
Ingredienser: (1 portion)
- 200-300 gr. ost efter eget valg, men en del af osten skal være feta ost.
- 1 æg
- 1 tomat (kan udelades)
- Friskhakkede krydderurter efter eget valg.
- Og derudover kan bruges hvad man nu har i køleskabet:
- 100-150 gr. kogt kylling, skinke, kalkun eller bajersk pølse eller….
- Peberfrugt, champignon, kogte kartofler eller chili (måske en blanding?)
- Evt. en skive lyst brød
Tilberedning:
Skær kød og grønsager i skiver eller terninger. Skær osten i tykke skiver. Læg skiftevis ost grønsager og kød i skålen.
Sæt i en 200 gr. C forvarmet ovn i 20 minutter eller til osten er smeltet. Slå ægget ud og bag i 5-10 minutter efter hvordan du ønsker dit æg.
Serveres med ristet lyst brød og en kold øl! God appetit!