Frihedskæmperen Petko Voivoda

Petko_2

Chepelare hylder hvert år den bulgarske nationalhelt ‘Kapitan Petko Voivoda’, der befriede byen fra osmannernes undertrykkelse.

Petko Kiryakov Kaloyanov (Петко Киряков Калоянов), bedre kendt som kaptajn Petko Voyvoda (Капитан Петко Войвода) (6. december 1844 – 7 februar 1900) var var en bulgarsk voivoda, det vil sige oprørs-leder og frihedskæmper fra det 19. århundrede, der kæmpede for Bulgariens befrielse, men også for Italiens forening og befrielsen af Grækenland.

National Captain Petko Voivoda Hail Festival

Kaptajn Petko Voyvoda opholdt sig i Chepelare i mindre end et år. Men indbyggerne i Chepelare og omegn, vil (formentlig) aldrig glemme ham. Hvert år i september arrangerer byen en festival til ære for ham, fordi han befriede området, og bevarede freden indtil den russiske hær ankom.

Petko_3

I løbet af festivalen er der blandt andet en højtidelig kransenedlæggelse ved både hans buste midt i byen og en mindetavle på hovedgaden.

Der er normalt også en udstilling af historiske våben fra det bulgarske folks nationale befrielseskampe og den russisk-tyrkiske krig fra 1877/78.

Mænd i de traditionelle uniformer opfører kampscener, der skal illustrere Petko’s aktiviteter og kor synger de evigt gyldige frihedssange.

Se billeder fra 2018 på facebook

Flere mindesmærker i Chepelare

På den sidegade til hovedgaden, der er opkaldt efter ham står der en buste af Kaptajn Petko Voivoda til minde om hans bedrifter.

Der sidder også en mindetavle på et hus i hovedgaden, der efter sigende skulle ligge der hvor Petko's villa lå.

Der sidder også en mindetavle på et hus i hovedgaden, der efter sigende skulle ligge der hvor Petko’s villa lå.

Hvem var Petko?

Petko blev født i den bulgarske landsby Dogan Hisar, i dag Aisymi i Grækenland. Han giftede sig med en græsk kvinde fra Maroneia i 1860. Da en gruppe af tyrkiske soldater angreb hans kone, dræbte han dem alle, herunder deres leder, Mehmed Kesedji Bey.

Petko startede som en ’haidutin’ , det vil sige en guerilla-leder. I 1861 begyndte Petko at kæmpe mod osmannerne i de omkringliggende områder Maroneia, Aisymi, Enos osv. I starten anvendte de bulgarske frihedskæmpere hvad man nærmest kan kalde Robin Hood-stil i deres  guerillakrig mod de osmanniske styrker.

Men i 1866 drog Petko til Italien, hvor han mødte Giuseppe Garibaldi, som blev en nær ven. Petko boede et par måneder i Garibaldi’s hjem. Garibaldi hjalp Petko med at organisere den velkendte ’Garibaldi Bataljon’, der bestod af 220 italienere og 67 bulgarere. Bataljonen kæmpede mod osmannerne på Kreta under Petkos kommando under den kretensiske revolution fra 1866-1869. For sin tjeneste her blev Petko tildelt den militære titel, kaptajn (Капитан).Petko_s-h

Petko Voyvodas enhed fra 1869, deltog i den russisk-tyrkiske krig fra 1877-78. Hans enhed befriede landsbyen Maroneia, der nu ligger i den græske del af Rodopi-bjergene, fra den tyrkiske regering i december 1877 og etablerede en kristen regering der. Han kæmpede mod tyrkerne i tre måneder og reddede den lokale befolkning fra tyrkisk undertrykkelse.

Befriede Chepelare

Derefter deltog han i frigivelsen af ​​Rodopi-bjergene herunder Chepelare, sammen med Kraycho Voyvoda. Sammen nedkæmpede de to frihedskæmpere de muslimske tropper i Rodopi-bjergene i 1878, organiseret af den britiske agent Saint Clair.

Petko deltog i Berlin-kongressen i juni/juli 1878, hvor Bulgarien blev delt i et selvstændigt fyrstendømme Bulgarien og en provins Øst-Rumelien under den osmanniske sultans overhøjhed. Petko rejste derefter til Chepelare i august 1878, fordi grænsen imellem det osmanniske imperium og Øst-Rumelia, det vil sige i den centrale del af Rodopi-bjergene, endnu ikke var blevet afklaret efter Berlin-kongressen, og der endnu ikke var nogen russiske tropper i området. Petko Vojvoda organiserede forsvaret i den neutrale zone syd for de russiske tropper, indtil grænsen endelig blev etableret.

Petko_plakat

Petko flyttede til Varna sammen med sin søn og nye kone Rada Kravkova fra Kazanlak i 1880 og boede der til sin død i 1900. Han huskes også for at have grundlagt det revolutionære udvalg, der hedder Strandzha, der i 1896.

Mindesmærker mange steder

Adskillige monumenter i Bulgarien er opført til minde om hans revolutionære arbejde, blandt andet i Chepelare, Varna, Sofia, Burgas, Plovdiv med mere. Andre monumenter der er opført i hans navn kan findes i hans føde-landsby i det moderne Grækenland og på Gianicolo-bakken i Rom, hvor også et monument af Garibaldi står. Monumenter dedikeret til Petko Voyvoda findes også i Kiev i Ukraine.

Desuden er en bjerg top på Livingston Island i South Shetlandsøerne, Antarktis blevet navngivet Petko Voyvoda Peak.I en TV-serie fra 1981, skrevet af Nikolay Haytov, hyldes kaptajn Petko Voivode som en nationalhelt.

Der er flere bulgarske patriotiske sange dedikeret til Petko og hans kammerater.

Leder efter kæmpe guldskat

Skattejægere fra Bulgarien har i flere år søgt efter en enorm skat, der angiveligt begravet af kaptajn Petko Voivoda.

​​Åbningen af nye grænseovergange på den bulgarsk-græske grænse i Rodopi-bjergene, ved Zlatograd-Thermes og Makaza-Nymfeia har i de seneste år givet mange bulgarske skattejægere bedre muligheder for at gennemsøge arkæologiske steder på græsk territorium.

De søger efter en enorm guldskat, der angiveligt et blevet begravet der af kaptajn Petko Voivoda.

Ifølge en legende blev guldskatten begravet under hans hus i Maroneia. Problemet er at ingen ved præcis hvor huset lå.

De bulgarske skattejægere vækker bekymringer hos de lokale græske myndigheder, fordi de efter sigende plyndrer de arkæologiske steder.

Ingen sympati for Petko

Ifølge nyhedssitet Rodopi24 har de grækere, der bor i Maroneia, ingen sympati for kaptajn Petko Voivoda. De ser ham som en bulgarsk nationalist, der ønskede, at hans hjemland skulle blive en del af Bulgarien.

Det på trods af at den bulgarske nationalhelt Petko også kæmpede for Grækenlands frihed sammen med sin ‘Garibaldi Bataljon’, af både bulgarere og italienere, under det kretensiske oprør og beskyttede de lokale kristne, bulgarske og græske, imod de osmanniske besætteres grusomheder.