Europas ældste by fundet i Bulgarien

solnitsata-provadia

En mere end 6.500 år gammel befæstet by beboet af salthandlere er blevet udgravet i det østlige Bulgarien.

Arkæologer har i 2005 det østlige Bulgarien fundet rester efter en forhistorisk by Solnitsata – Солницата , der er cirka 4.000 år ældre end de ældste dele af Romerriget  og cirka 1.500 år ældre end det ældste af det antikke Grækenland.

Den forhistoriske by der ligger tæt på byen Provadia, var hjem for omkring 350 mennesker.

Bulgarske arkæologer mener at Solnitsa, som den ældste by i Europa, var stedet for en saltproduktionsanlæg for omkring seks årtusinder siden. Kulstofprøver har ifølge flere internationale medier fastslået, at resterne af byen stammer fra perioden 4.700 år før Kristus til 4.200 år før Kristus. Det betyder at det er det ældste slat-produktionsanlæg i Europa.

Arkæologerne har gjort fund der viser, at beboerne i byen kogte vand fra en lokal kilde for at få saltet ud og lave det til klodser, der nemmere kunne transporteres.

Solnitsatas økonomi var baseret på saltproduktionen, og det menes at byen har leveret salt overalt på Balkan. Salt var en meget værdifuld ressource, da det blandt andet kunne bruges til at konservere kød og derfor kunne handles med.

En stor samling af guldobjekter i nærheden har fået arkæologer til at udtale at salthandlen resulterede i stor rigdom for byens beboere.

Byen var da også beskyttet af en efter samtidens målestok solid fæstningsmur på hele 105 meter, formentlig for at beskytte det værdifulde salt, der var en afgørende vare i antikken. Arkæologerne har fundet rester af muren, der var optil 2-3 meter bred og tre meter høje. Desuden er der fund fra en port i muren.

Selv om dens befolkning er blevet anslået til kun 350, hævder arkeolog Vassil Nikolov ifølge Wikipedia, at den opfylder kriterierne som en forhistorisk by.

– Vi taler ikke om en by som i det antikke Grækenland, i Romerriget eller i Middelalderen, men byen svarer til, hvad arkæologer er enige om kan betegnes som en by i det femte årtusinde før vores tidsregning, siger Vasil Nikolov, der er en af arkæologerne bag fundet, ifølge britiske BBC.

– De store mure rundt om bosættelsen, som var meget høje og af stenblokke, er unikke blandt fund fra forhistorisk tid i det sydøstlige Europa, siger arkæologen Krum Bachvarov, der er en del af holdet bag fundet, ifølge france24.com.

Byen menes at være blevet ødelagt af et jordskælv.