En tur i tidsmaskinen?

bogutevo_2

Tilbage i september 2005 besøgte vi den lille landsby Bogutevo. Bagefter skrev jeg denne omtale af landsbyen.          

Kun 5 kilometer – cirka 10 minutter i bil fra Chepelare (og dermed kun ca. 1½ times kørsel fra metropolen Plovdiv), ligger der en original, næsten uberørt og utroligt fattig bjerglandsby med navnet Bogutevo.

Her føler man sig sat rigtigt mange år tilbage i tiden! Både huse, biler og lastbiler er gamle!

Der er ikke det vi vil kalde smukt, dertil er fattigdommen for stor – men alligevel er der utroligt charmerende! Udsigten til de grønne bjerge er dejlig og de gamle huse er skam beboede – også flere af dem vi ville kalde ruiner!

Her er der helt vildt stille! Men tag ikke fejl, der sker noget alligevel. De gamle huse er skam beboede!

De unge og de “kvikke” er selvfølgelig for længst flyttet til en større by. Men landsbyen er ikke affolket. Livet her går sin vante gang, som den har gjort i århundreder. Man lever af husdyrhold og af bjergene.

Der bor stadig en hel del familier med børn og byens skole fungerer skam. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv om hvor længe det vil vare før denne “idyl” bliver ødelagt i fremskridtets navn. Måske lidt egoistisk, for man føler jo samtidigt også at beboerne er helt vildt fattige, så man under dem gerne noget bedre, hvad det så end er…

Der er flere små købmænd i byen og mindst to spisesteder. Menukortene her er ganske enkle – og kun på bulgarsk, man kan stort set kun få pomfritter med grillede pølser (kebabche) eller grillede kødboller (kjufteta). Tilbehør som mayonnaise eller ketchup havde de ikke.

Enkelte yngre mennesker tror på, at der er en fremtid for landsbyen. En af dem har renoveret et af de gamle traditionelle huse og har bygget en ny stor udendørs grill ved sit lille værtshus.

mehana

Her holdes i øvrigt diskotek hver fredag – lørdag, med et stort musikanlæg med mikserpult, der ser helt malplaceret ud i den gammeldags, men hyggelige krostue.

Vi sad udenfor ved fyraftenstid, i solen og spiste en sen frokost. Her kunne vi studere livet, vi så folk komme ned fra bjergene. Det er dybt fascinerende at studere de gamle 4-hjulstrukne russiske lastbiler, der bruges!

Her passerede en mand på vej hjem fra arbejdet i skoven på ryggen af sin hest. Bemærk at han rider uden sadel, hesten har det seletøj på, der bruges når skovede træer skal trækkes ud og ned fra skoven. Hesten så godt ud – muskuløs og velnæret – og så ikke spor træt ud! Og rytteren selv – smilede glad over at jeg tog et foto.

hest_bogutevo

Der ses flere utroligt charmerende eksempler på den traditionelle byggestil. Og tanken om at det ikke er et museum, men et sted hvor folk bor, lever og arbejder, tilføjer en ekstra dimension til tingene.

Alle vi mødte smilede venligt og hilste på os. Man føler sig meget velkommen og utroligt tryg!

Vejen er smal og der ikke mange steder at vende, så vi så flere bakke deres biler op :-)

bogutevo_1

Efterskrift

Jeg har ikke været der siden. Det var en anden tid dengang og jeg har ikke ønsket at tage dertil, i frygt for at finde en forladt landsby…