Chepelares historie

Dalen som Chepelare ligger i har været beboet i mange tusinde år, hvilket understreges af mange forskellige ting der er fundet igennem årene, gamle urner med brændte ben, pilespidser, spydspidser, forskellige ornamenter på sten og andre objekter der menes at stamme fra trakerne.

Læs mere om trakerne her

Tæt på byen er der fundet kristne grave, som kan dateres tilbage til det 12. til 14. århundrede. En antik romersk vej fra Plovdiv til Agæerhavet passerede igennem dalen.

Den første kendte indbygger i den nuværende by, hed Belyo-Kehaya og han byggede sit hus i 1705. Snart fulgte andre, de kom fra de omkringliggende landsbyer. I 1726 købte tilflytterne al jorden i dalen og de omkringliggende højder. Og bebyggelsen Chepelare var grundlagt.

Navnet menes at komme fra ordet Chepeti, der betyder blæsende, kold. Det virker lidt pudsigt, for dalen ligger rigtigt godt i læ af bjergene. De første indbyggeres beskæftigelse var hovedsagligt husdyrhold og håndværk. Men man ved at nogle af mændene rejste rundt i regionen og helt ned til Agæer kysten som enten murere eller fiskere.

Den tyrkiske brigader i Kurdzhali yndede at forsøge at invadere byen under den osmanniske besættelse, men de mødte et organiseret og stærkt forsvar.

chepelare_atanas

I 1836 byggede Chepelares indbyggere kirken St. Atanas og tre solide sten tårne på 40 dage, under beskyttelse af soldater fra den tyrkiske sultans hær, idet bulgarske muslimer, de såkaldte pomaks protesterede imod opførelsen. Senere opførte de også en skole. Og i 1867 byggede de en kirke til, “Den hellige Jomfrus” kirke, der ligger hvor to af floderne mødes, tæt på gågaden.

chepelare_kirke

Kaukasiske kosakker befriede Chepelare fra tyrkerne d. 18. januar 1878.

Læs mere om russernes befrielse af Bulgarien her.

Senere samme år kom Peyo Shishmanov Voivoda til byen med et regiment for at forsvare indbyggerne.

Berlin traktaten i 1878 gjorde Chepelare til grænseby. Herefter gav byen ofte husly til Peyo Shishmanov Voivoda og hans tropper, som kæmpede for at befri de stadig besatte dele af Bulgarien.

Chepelare_monument

Efter sammenslutningen af Bulgarien og det østlige Roumelia i 1885, blev grænsen til Tyrkiet lukket og passagen af tusindvis af får der skulle hjem på vintergræsning blev forhindret. Så Chepelares indbyggere slagtede et stort antal får og fældede i stedet et stort antal træer for at skabe nye græsgange til får. I perioden 1879 – 1886 blev omkring 30.000 hektarer nåletræsbevoksning fældet. Dette bragte en ny beskæftigelse til byen, træfældning og træbearbejdelse. Tømmeret blev fragtet langs floden til Stanimaka (Asenovgrad).

I 1922 blev et af de første vandkraftværker bygget i området. Gradvist op gennem 1930’erne og 1940’erne blev Chepelare et populært turiststed for bulgarere.