Bulgarien har et meget rigt opbud af traditionelle folkemusikinstrumenter.
Karakteristisk for de bulgarske folkemusikinstrumenter er, at de nærmest uden undtagelse har et forholdsvis stort toneomfang – hvilket giver dem store musikalske muligheder, også for at spille stilarter udenfor bulgarsk folkemusik.
De kan opdeles i tre grupper.
- Blæseinstrumenter (fløjter og sækkepiber)
- Strengeinstrumenter
- Slagtøj
De vigtigste af disse – der spilles i stort set hele landet er:
- Gaida – bulgarsk sækkepibe
- Kaval – altfløjte, endeblæst, i familie med den arabiske nei
- Gadulka – strygeinstrument med 3 melodistrenge og 12 resonansstrenge, der spille over knæet, i stil med gamben.
- Tambura – strengeinstrument, 4-strenget med bånd, i sopran-lejet.
- Tapan – bulgarsk tromme
Læs også: Skotterne ikke alene om at spille på sækkepibe
Disse instrumenter dyrkes fortsat, sideløbende med moderne instrumenter – på højt professionelt niveau. De vigtigste moderne instrumenter:
- Klarinet
- Saxofon
- Harmonika
- Violin
- Keyboard
- Guitar
- Bas
- Trommesæt
Der har i nogen grad været tradition for at holde disse to instrument-‘sæt’ adskilt – som ren folke- eller moderne instrumentation. Kombinationer anvendes dog i høj grad i moderne Bulgarsk folkemusik.