Bulgarsk middelalderkultur fra det 9. til det 17. århundrede

kiril_metodi

Det old-bulgarske (slaviske) alfabet

I 855 opfandt to højtuddannede brødre Kyril og Metodi det old-bulgarske (slaviske) alfabet. Få år senere blev kristendommen indført som officiel religion i Bulgarien. I 866 bragte Kyril og Metodis disciple alfabetet til Bulgarien og i 893 vedtog nationens generalforsamling at indføre det som det officielle bulgarske alfabet.

Omtrent samtidigt lavede en af Kyril og Metodi’s disciple en nyt grafisk system der kombinerede det proto-bulgarske rune alfabet med angivelse af lydskrift sammenholdt med det græske og Kyril og Metodis temmelig kryptiske og ret uforståelige alfabet.

kyril

Clement opkaldte alfabetet efter sin læremester og det nuværende kyrilliske alfabet var født. Et alfabet der stort set uændret stadig anvendes i alle slavisk talende lande, herunder Rusland.

Læs også: Bulgariens historie: Opfindelsen af det kyrilliske alfabet

Det særegne ved de kristne religioner er at de ikke kan udføres uden bøger og skriftlig litteratur, hvilket ikke kun forpligter præsterne, men også trofaste tilhængere, til at kunne læse og skrive.

Det bulgarske skolenetværk

Hvis man ikke kan læse, udelukker man sig fra at gøre sig bekendt med de religiøse dogmer i de kristne bøger, såsom evangelierne, Davids salmer, fællesbønnen, de liturgiske skrifter der beskriver helgenernes liv og levned samt smædeskrifterne mod kætterne og så videre.

Af samme grund var det også bydende nødvendigt for skolemestre at kunne læse og skrive.

Statskundskab i almindelighed, men især den administrative ledelse af Bulgarien, som faktisk var en meget stor stat i det 9. til det 11. århundrede og igen fra det 12. til det 14. århundrede, krævede i tusindvis af skriftkloge intellektuelle medarbejdere.

Dette skulle være forklaringen på at det bulgarske skolenetværk allerede i det 9. århundrede var veludviklet sammenlignet med standarden i det øvrige Europa.

Alle præster var forpligtet til at undervise alle der ønskede det, uanset alder eller køn, i at læse og skrive, på de kirkelige skoler.

Videre uddannelse i f.eks. oversættelse og omskrivninger fandt sted på klostrene eller i de store byer, Pliska, Preslav, Dristra, Sredets, Ohrida, Bitolya, Strumitsa, Devol, Prespa, Plovdiv, Sozopol, Nessebur og Pomorie.

Undervisning på bulgarsk

Det at der blev undervist på det lokale sprog, gjorde lærdom meget lettere tilgængeligt for den almindelige befolkning, og meget tyder på at rigtigt mange lod sig uddanne, specielt når man tænker på bulgarernes store nysgerrighed og vilje til at sætte sig ind i nye ting, en af de mest værdifulde egenskaber for det bulgarske folk.

Analfabetismen var meget sværere at bekæmpe i Central- og Vesteuropa hvor undervisningen foregik enten på det uddøde sprog latin eller på et svært forståeligt græsk.

Antallet af spor af den skrevne kultur, såsom graffiti på klipper og fæstningsmure, inskriptioner og kalkmalerier indikerer at omkring 60 – 70 procent af befolkningen, selv af de laveste klasser, kunne læse og skrive.

Den bulgarske litteratur i middelalderen

Indholdet af den bulgarske litteratur i middelalderen var uvægerligt bestemt ud fra den kristne doktrin, den eneste og dominerende ideologi i de officielle værker fra kirke og stat.

kliment

Kliment fra Ohrida

Den overvejende del af de skrevne, oversatte og kopierede litterære værker var af religiøs art, eller på anden måde i forbindelse med udøvelse af kirkelige handlinger.

En horde af talentfulde forfattere modnede den oldkirkelige slaviske litteratur i det 10. århundrede: Clement (Kliment) fra Ohrida, Konstantin fra Pleslav, Statsholderen John, Gregorius Mnah, Tudor Doksov, Nahum (Naum) fra Ohrida, patriarken Euthymius, Romil fra Vidin og Grigorius Tsamblak er de kendteste.

naum

Nahum fra Ohrida

Den imponerende kristne ideologiske og teoretiske arv var ikke svær at mestre idet man var naboer til Byzantium, hvorfra det hele udsprang. Der var løbende kontakt mellem de religiøse centre i begge lande. Som regel var den højt uddannede intellektuelle elite i Bulgarien tosproget, så de både kunne bulgarsk og græsk i skrift og tale.

Knapheden på verdslig litteratur blev delvist løst ved at indsamle og nedskrive korte slægtsromaner eller ved at oversætte alt hvad man kunne finde af skriftligt materiale i Byzantium.

Udbredelsen af bøger medførte en øget interesse for naturhistorie, biologi, videnskab, filosofi og retorik. Offentligt tilgængeligt journalistiskt arbejde fik ligeledes en større og større udbredelse.

De mest kendte er nok ”Om bogstaver” af  Chernorizetz Hrabur (begyndelsen af det 10. århundrede) en lidenskabeligt brændende forsvar for eksistensen af det kyrilliske alfabet og ”En tale imod Bogomilisterne” af  Presbyter Cosma (midten af det 10. århundrede) en alarmerende analyse af statens tilstand i slutningen af tsar Peter I’s regeringstid, om et samfund betændt af korruption, ubevægelighed, sociale undladelser og anti-statslige aktiviteter fra nogle af kætterne.

Ved siden af den officielle litteratur fandtes oversættelser af hedenske skrifter og nye originale skrifter fra kætterne, heraf specielt mange fra bogomilisterne, som udlagde nye versioner af love og regler for kætterne.

Disse bøger trængte også ind i Vesteuropa og havde indflydelse på kætterne der. Kætterne opfandt også deres egne historiegrafer og naturvidenskabelige teorier.

Den bulgarske litteratur fulgte med udviklingen i resten af Europa. I det 14. århundrede begyndte kritiske bøger at dukke op, bøger der satte spørgsmålstegn ved kirkens doktriner og menneskekærlige bøger der kritiserede staten.

Udviklingen sat i stå af muslimerne

Men ved indførelse af det muslimske styre med alle dets regler i det besatte sydøstlige hjørne af Europa, førte til at den bulgarske litteratur blev holdt adskilt fra de generelle trends i resten af Europa. Den ideologiske, genremæssige og æstetiske udvikling af litteraturen blev sat i stå på et middelalderligt stade.

Udviklingen kom først i gang igen under Bulgariens genopstandelse i det 18. århundrede.

Bulgarsk litteratur reddede den bulgarske kultur

Fremkomsten og udviklingen af den middelalderlige bulgarske nationale litteratur er det mest bemærkelsesværdige ved den bulgarske kultur.

Litteraturens vigtige rolle ses især i sammenhæng med det bulgarske folks historiske skæbne, en næsten femhundrede års besættelse af de muslimske osmannere, som også var en ideologisk undertrykkelse og dermed en massiv trussel mod bulgarernes nationale identitet.

Omgivet af fremmede barbarer, tvunget til at leve under deres betingelser, var litteraturen den eneste faste støtte og den sikrede at ingen glemte hvor de kom fra.

Mange folkeslag adopterede alfabetet

Den bulgarske kultur spillede også en vigtig rolle i den kulturelle udvikling i resten af Europa. Ganske mange folkeslag adopterede det kyrilliske alfabet: Serberne, russerne, wallacherne, moldaverne, ukrainerne og hviderusserne. Op til slutningen af det 14. århundrede var den bulgarske litteratur generelt anerkendt som en mønster ideologi.

Modersmålet istedet for græsk eller latin

Hele grundlaget for den litterære udvikling i Bulgarien var at der blev skrevet på modersmålet, hvilket var nyt for resten af Europa som hidtil kun havde skrevet på latin eller græsk. Den demokratiske trend med at skabe litteratur på ens eget sprog blev først indført i Vesteuropa så sent som i renæssancen.

Forsvindende få rester fra middelalderen

Meget få monumenter fra middelalderens Bulgariens er bevaret efter de massive ødelæggelser som blev påført de bulgarske byer da osmannerne besatte landet og nedkæmpede den stadige modstand fra slutningen af det 14. århundrede frem til midten af det 15. århundrede. Det er fundet forsvindende få rester af den dengang så brillante arkitektur.

De bulgarske arkitekter

I de første arkitekters dage var det næsten kun kirker der blev opført, store bygninger med imponerende kupler, senere kom også fæstningsværker til.

De bulgarske arkitekters velmagtsdage kulminerede i middelalderen med opførelsen af kæmpe katedraler i bl.a Pliska, Preslav og Ohrida (sidstnævnte ligger nu i Makedonien).

Kirker og katedraler

Den kongelige katedral i Pliska, der var næsten 100 m. lang og 30. m. bred var ikke alene den største bygning fra den tidlige kristne periode i Bulgarien men også den største bygning der er opført nogetsteds på den tid.

pliska_basilica_sm

Fra det 11. århundrede op igennem det 14. århundrede afløstes byggeriet af de kostbare og solide katedraler af opførelsen af små kirker og kapeller.

Byggestilen blev mere livlig og spraglet med overdådige dekorationer i form af farverige kalkmalerier og facader dekorerede med mosaik af glaseret og farvet keramik.

Kirkearkitektur blev forbudt

Desværre blev den slags kirkearkitektur forbudt af de muslimske sejrherrer og de kirker der blev opført under det tyrkiske overherredømme var små, lave og uanseelige så de ikke skilte sig ud fra resten af bebyggelsen, man kan næppe se at det er en kirke udefra.

Middelalderens forter

De mange forter bygget i middelalderens Bulgarien er for længst blevet anerkendt som værende den bedste reklame for de bulgarske arkitekter.

Disse enestående konstruktioner adskiller sig væsentligt fra vestens samtidige byggerier. Det skyldes nok til dels at Bulgarien tilhørte et af de mest eftertragtede områder i Europa.

Fæstningsværker og bastioner

Fæstningsværkerne skulle til enhver tid kunne holde fjenderne på afstand. De største fæstningsværker omfattede hele store byer og hovedstæder. Murene var rejst af enorme tilhuggede sten, der var fuget og pudset med mørtel. Murene var 10-12 meter høje og var udstyret med talrige tårne. Indenfor fæstningsmurene var der gerne en mur til der omringede regentens personlige kvarterer.

Befolkningen opførte også tusindvis af bastioner på høje bakker og bjergtoppe ”til folkets overlevelse og redning”, som en middelalderlig inskription siger det. De desperate forsvar af disse små forter bygget af almindelige sten pudset med mørtel har frustreret mange invaderende styrker.

pliska1_fortress_sm

Skulpturer og stenrelieffer

Skulpturer og stenrelieffer blev brugt som individuelle eller supplerende dekorationer i kirkearkitekturen. Længe før den slags udsmykninger blev set i Vesteuropa havde de udsmykket facaderne på paladser og kirker i den bulgarske hovedstad Preslav.

Det mest bemærkelsesværdige stenrelief i Bulgarien er uden tvivl relieffet af en rytter, der er udskåret højt oppe på en klippevæg ved Madara tæt på Pliska. Det kan dateres tilbage til begyndelsen af det 8. århundrede. Det er kendt som “Madara Horseman”. Det står opført på UNESCOs verdensarvsliste.

MadaraHorseman_sm

Malerier, kalkmalerier og ikoner

Monumentale malerier er definitivt den meste interessante præstation blandt Bulgariens mange kunstarter. De tidligste malerier kan dateres tilbage til det 9. århundrede og frem til det 12. århundrede og kan ses i kirkerne ved Kostur, Ohrida, Vodocha, Sofia og Bachkovo.

Disse kirker er bygget i den klassiske byzantinske stil med alt hvad det indebærer af uforandrethed, og de er fyldt med asketiske karakteristika fra den periode.

Men de bulgarske kunstnere har nok syntes at det var for gammeldags, så de har malet en del af scenerierne med al den livskraft som de besad, for at bløde op på den meget asketiske byzantinske stil .

Fra det 12. århundrede og frem til det 17. århundrede var kalkmalerier og andre vægmalerier vidt udbredt. Der findes rigtigt mange gode eksempler herpå, hvoraf de kendteste nok er vægmalerierne i Boyana kirken ved Sofia og i klippekirken i landsbyen Ivanovo. De udskiller sig ved at være særligt statelige, farverige, naturtro og menneskelige. Disse to kirker optræder også på UNESCOs verdensarvsliste.

Farveminiaturer, bogillustrationer og ikon malerier er andre eksempler på de fine præstationer som kom fra de bulgarske kunstnere i middelalderen.

Liturgisk kirkemusik

Også indenfor den liturgiske kirkemusik har Bulgarien gjort sig specielt bemærket. Komponisten John Kukuzel er direkte forbundet med udviklingen af den middelalderlige ortodokse musik og med middelalderens kristendom i al almindelighed.

Læs om Bulgariens genopstandelses kultur i det 18. og 19. århundrede

Kommentarer er lukket