Bulgarsk middelalderkultur fra det 7. til det 9. århundrede

preslav_runer_sm

Bulgarsk middelalderkultur kan groft set opdeles i to perioder, den første kaldet den hedenske periode fra det 7. til det 9. århundrede og den næste er efter at kristendommen blev indført i midten af det 9. århundrede og frem  til det 17. århundrede.

Denne sondring er lavet på basis af det ideologiske mønster som er relevante for den epoke, og lægger vægt på en skillelinje mellem to totalt forskellige kulturelle mønstre.

Men faktorerne som påvirkede udviklingen og viser udslagene i den bulgarske kultur bør ikke begrænses til religionens indflydelse på et givet tidspunkt.

For eksempel er en af de mest betydende faktorer tilstedeværelsen, eller fraværelsen af selvstændige statslige og kirkelige institutioner.

En anden vigtig faktor er Bulgariens geografiske position, som skæringspunkt for færdselsårerne der forbandt Europa med Asien. Bulgarerne måtte lære at begå sig på denne to-vejs passage mellem to så stærke kulturelle verdener, som konstant udvekslede kulturelle værdier.

Den bulgarske kultur er en smeltedigel

På trods af de nedslående og næsten permanente politiske konfrontationer imellem Europa og Asien igennem middelalderen, kom den bulgarske kultur til at spille en væsentlig rolle som mellemmand eller smeltedigel, i den kreative udveksling af kultur mellem de to verdensdele. Den væsentligste faktor er dog nok at bulgarerne aldrig har lidt af frygt for noget fremmed eller været blændet af deres egen tro eller værdier.

Det er sjældent at vi nu om dage tænker over hvilken voldsom forskel det gør for et folks udvikling hvis de har et skriftsprog. Det karakteristiske for den åndelige udvikling af det bulgarske folk at de allerede tidligt i middelalderen havde deres eget skriftsprog. Det gjorde det muligt for dem at bevare, forøge og udbrede kulturelle og praktiske erfaringer, for fremtiden.

Trakerne, som havde levet i samme område, og som udgjorde et kæmpe folk, menes at være forsvundet netop fordi de ikke havde været i stand til at opfinde et skriftsprog.

Mens Bulgarerne, som slet ikke var nær så talrige, har formået, ikke alene at overleve men også, at bevare deres kultur igennem de meget hektiske århundreder præget af krig og forfølgelse.

Det bulgarske runealfabet

preslav_runer_sm

Da bulgareren kom til Balkan halvøen i 681 medbragte de deres eget runealfabet. Men det havde sine begrænsninger, der er fundet mange hundrede tekster, skåret i sten, metal og keramik og meget tyder på at hvert symbol eller bogstav var et begreb, hvilket gjorde det stort set uanvendeligt i større sammenhænge.

Det var svært at beskrive en udvikling, det var besværligt at nedskrive love og ikke egnet til at udbrede viden i større grupper. Derfor blev det græske sprog og alfabet introduceret i Bulgarien i begyndelsen af det 7. århundrede, og det blev derefter brugt i forbindelse med alle statslige aktiviteter og i litteraturmæssige sammenhænge.

Her adskilte bulgarerne sig ikke fra de andre folkeslag i Europa, man var nødt til at anvende enten det latinske sprog og alfabet eller det græske sprog og alfabet hvis man ville skrive noget ned.

Og det var ikke muligt at skrive bulgarsk med det græske alfabet, for nogle af lydene i det bulgarske sprog fandtes ikke i det græske.

Ikke desto mindre er talrige tekster med statsdekreter, historiske krøniker og selv filosofiske skrifter blevet til som begyndelsen af den bulgarske litterære æra, et helt unikt fænomen i Europas kulturelle liv.

Ingen andre unge stater i Europas historie har formået at producere så mangfoldige skrifter, med et så varieret indhold, som bulgarerne gjorde i den hedenske periode, hvilket giver dem en helt særlig plads i historien.

Læs om Bulgarsk middelalderkultur fra det 9. til det 17. århundrede

Kommentarer er lukket