Bulgariens historie: Trakerne

Thracian_Tribes-Towns

Dette kapitel dækker årene mellem 2000 og 46 før Kristus.

Der er fundet spor af civilisation så langt tilbage som 6.000 år før hvor tidsregning.

Trakernes rige omfattede ikke kun Bulgarien, men også Rumænien, det østlige Serbien, det nordlige Grækenland og nordvestlige Tyrkiet. Den græske historiker Herodotus 5. århundrede før vor tidsregning, beskrev trakerne som den tids folkerigeste kultur.

Desværre fik trakerne aldrig i den over 2000 år lange historie skabt et alfabet. Rekonstruktionen af denne kultur, som er en af hjørnestenene i dannelsen af det antikke Europas civilisation, er således hovedsageligt baseret på sparsomme oplysninger som er fundet i grækernes og romernes traditionsrige litterære værker og naturligvis på de konklusioner man har truffet ud fra de specielle arkæologiske udgravninger, der er blevet foretaget i de sidste tre til fire årtier.

Der er ingen tvivl om at fundamentet hvorpå trakernes økonomi hvilede, har været produktion af fødevarer, råvarer og redskaber. En produktion som mere end rigeligt kunne tilfredsstille den lokale efterspørgsel, og dermed åbnede muligheder for en omfattende eksport. Specielt tydeligt går sporene langs handelsruterne til Lilleasien, Mellemøsten og det græske øhav. Udvekslingen af handelsvarer foregik hovedsageligt via søvejen til havnebyerne i  Trakien, Fønikien, Ægypten, Kreta og Mykene. Dette medførte selvfølgelig til en aktiv udveksling af mennesker, af politiske og kulturelle idéer og af teknologiske fremskridt. Alt dette tilsammen muliggjorde en revolutionerende udvikling i det sociale og politiske liv for trakerne.

Det ser ud til at den sociale opdeling af mennesket i klasser, startede så tidligt som i den ældste del af det andet århundrede før vor tidsregning. Denne opdeling i klasser fik fart på og omfattede snart alle de mange, formodentlig adskillige dusiner, stammer som trakerne bestod af. Deres sociale struktur var ganske enkel, lederen eller herskeren som også var ypperstepræst var toppen af den sociale pyramide. Han udførte sine pligter ved hjælp fra hans følge, der bestod af aristokrater, som rangerede over frie landbrugere og håndværkere. Slaveri har ikke været praktiseret i større omfang bortset fra nogle få som indgik i herskernes begrænsede husholdninger. Denne sociale struktur forblev uændret indtil romernes erobring af området, det vil sige i mere end 1500 år.

I begyndelsen af det 13. århundrede før vor tidsregning, blev den trakiske stats opbygning beskrevet for første gang, i forbindelse med den Trojanske krig. Beskrivelsen forklarer såvel de territoriale som de etniske grænser mellem de forskellige stammer som udgjorde Thrakien. De blev placeret i det nuværende Bulgariens område og kædet sammen med Trojanerne, med hvem de havde økonomiske, politiske og måske også etniske relationer. Mellem de trakiske ledere, kendes især Kong Rhesus som blev berømt for sin store indflydelse, store rigdomme og for sit tragiske endeligt. Han blev dræbt i sin lejr af Odysseus lige før han ville deltage i kampene ved Troy.

Den politiske uafhængighed af de Trakiske stammer, blev bevaret indtil begyndelsen af det femte århundrede før vores tidsregning. På det tidspunkt lykkedes det Theres, lederen af Wendernes stamme, at få forenet nogle af de Trakiske stammer i en egentlig Trakisk stat. Under hans efterfølgere, Sparadokus, Sitalkus og Sevtum (5. århundrede før Kristus), blev alle stammerne I det nuværende Bulgarien forenet i det Thraco-Wendiske kongedømme.

Som Athens allierede i den peloponnesiske krig, støttede Wenderne respektfuldt det antikke demokrati, ved at forsyne modstandere i de nordlige regioner, med korn, råvarer og metaller. Wenderne blokerede også længe Makedonernes forsøg på at blive en stor politisk modspiller. Men i midten af det 4. århundrede før vor tidsregning, lykkedes det Makedonerne, ledet af Philip og hans søn Alexander den store at tage hævn. Wendernes kongerige led alvorlige tab og skrumpede ind til et relativt lille område i den nordre del af Thraker sletten.

Nye Trakiske stater, såsom Bessae, Astae, Getae og Dacean stammerne, nød strålende, om end kortvarig, politisk og magtmæssig succes på den trakiske scene, i de hurtigt skiftende århundreder fra slutningen af det 4. århundrede til begyndelsen af det første århundrede før vor tidsregning. De endeløse magtkampe mellem de Thrakiske familiedynastier, muliggjorde efter en række af blodige krige og komplekse diplomatiske forviklinger, den romerske invasion i år 46 før vor tidsregning.

Den berømteste Thraker er nok Spartacus, for hvem det lykkedes at rejse et kæmpe slaveoprør mod romerne, hvorefter han blev fanget og bragt til Rom som gladiator.

Læs om romerne her

Kommentarer er lukket