Bulgariens historie: Romerne

romerne-soldat

Dette kapitel dækker årene mellem år 46 før vor tidsregning og det 2. århundrede.

Inden for grænserne af det romerske rige blev det tidligere selvstændige stat Thrakien op delt i to romerske provinser, Moesien og Thrakien. Begge navne har sammen med navnet på den tredje provins, Makedonien, for længst overlevet Thrakerne og bruges den dag i dag for områderne.

De blodige århundreder blev efterfulgt af fred og ro, og af år med opbygning. Snart var Thrakerne accepteret på lige fod med de romerne. Jordbrug og kvægopdræt var stadig livsgrundlaget i disse regioner og forblev på de frie bønders hænder, de italienske storbrug baseret på slaver var et ukendt fænomen.

I de første to århundreder af romernes herredømme over det antikke Thrakien, gav romerne sig i kast med at bygge en lang række meget velkonstruerede veje, hvoraf mange ruter stadig er hovedfærdselsårer den dag i dag.

Et væld af godt planerede og solidt byggede byer, med veludviklet håndværksproduktion på velorganiserede private hænder, masser af kulturelle begivenheder og en højt udviklet infrastruktur skød op langs de nye veje. Thrakerne penetrerede statsmaskineriet og en del af dem nåede høje administrative og militære positioner. Nogen af dem nåede endda så langt som til Romerrigets trone.

Linien af Thraco-Romanske herskere begyndte med Miximinus (235-238), en thrakisk bonde der klatrede op ad stigen fra at være menig i de romerske legioner til at blive fangevogter for Augustus.

Dette næsten idylliske billede af livet i Bulgarien, blev desværre snart overskygget af dramatiske begivenheder. I midten af det tredje århundrede blev disse blomstrende egne oversvømmet af barbariske horder, som markering på starten af en nye æra, den store folkevandring.

Mængder af folk, fra de dybfrosne tundraområder i det nuværende Rusland eller de store ørkener i Asien, trængte igennem de romerske grænsebevogtninger. Bulgarske historikere er ved gennemgang af de ukomplette fortegnelser fra den tid, nået frem til at over 54 forskellige folkeslag har ydet deres bidrag til befolkningen i området gennem perioden fra det tredje århundrede til slutningen af det femte århundrede.

Efter at have nedbrudt modstanden fra de lokale legionærer og byvagterne, plyndrede barbarerne det rige område for de fleste af værdierne, drev store dele af befolkningen på flugt og udryddede stort set den Thrakiske civilisation.

De romerske myndigheder gjorde flere alvorlige forsøg på at stoppe den destruktive adfærd fra barbarernes side. Fæstninger og veje blev genopbygget og de barbariske stammer slog sig ned som føderaster i de ødelagte regioner. Bestræbelserne fordobledes da romerriget blev del i to og det Østromerske rige, Byzantium fik sin hovedstad i Konstantinopel. Pludselig var det nuværende Bulgarien opland til en by med over 1 million indbyggere.

Men det hele var tilsyneladende forgæves, for bølge efter bølge af barbarer væltede ind over områdets grænser. I begyndelsen af det syvende århundrede var alle spor af den antikke civilisation udslettet, den gamle kultur var forsvundet og livet i de få tilbageværende bebyggelser var forrået og simplificeret af barbarerne. Thrakerne forsvandt stort set sporløst fra jordens overflade, kun nogle få klarede at flygte op i de uvejsomme bjerge og andre igen fandt vej til velbefæstede byer udenfor det bulgarske område.

Faktum var at romernes magt på det tidspunkt var blevet minimeret, og de stort set kun fandtes i de velbefæstede bysamfund, der lå som isolerede øer i det vilde ocean af hærgende barbarer. Det så længe ud som om det aldrig mere skulle lykkes at skabe plads til et fredeligt og kreativt liv i dette område igen.

Men langs vejene der førte til den nordlige del af Balkan halvøen, hørtes snart tramp fra fødderne af det folk, som skulle komme til at bringe regionerne Moesien, Thrakien og Makedonien tilbage i favnen på den europæiske civilisation.

Læs om den første bulgarerne her

Kommentarer er lukket