Bulgariens historie: Opfindelsen af det kyrilliske alfabet

kiril_metodi

Det 9. århundrede

Opfindelsen og udbredelsen af litteratur og bøger på det bulgarske sprog er en af de mest betydningsfulde begivenheder på den politiske og kulturelle historiske scene for Bulgarien og Østeuropa. Denne begivenhed er tæt knyttet til filosoffen Konstantin Kyril og hans bror Metodi som opfandt det første bulgarske alfabet og oversatte de ledende bøger, både de ideologiske og den teoretiske arv om de kristne trossætninger. Disse to brødre fejres stadig d. 11. maj hvert år og Bulgarien er det eneste land hvor man har en speciel national helligdag til hyldest for det nationale alfabet, nemlig den 24. maj.

De sparsomme historiske kilder, alle af vesteuropæisk og oldbulgarsk oprindelse, nævner at de to brødre blev født i Thessaloniki, de var sønner af en nobel byzantinsk familie med slavisk-bulgarske rødder. De fik en god uddannelse og en succesfuld karriere i det 9. århundredes byzantinske administrative cirkler. I de tidlige 850’ere skete der imidlertid en mærkelig drejning i deres liv. De trak sig frivilligt tilbage fra deres aktive sociale liv og valgte at leve afsondret i et kloster, hvor de helligede sig tilblivelsen af det bulgarske alfabet og oversættelsen af kirkens bøger til bulgarsk.

Det er ikke tilfældigt at historikerne beskriver dette som en underlig udvikling. I de dage var der ingen der savnede et bulgarsk alfabet eller bøger skrevet på bulgarsk. Bulgarien ville endnu i nogle år blive opfattet som et hedensk land, eftersom kun et mindre antal af de talrige slavere var kristne. Motivationen for de to brødres missionærers nidkærhed, som de kristne historikerne opfatter det, må have ligget i at de ville gøre det lettere af sprede viden om kristendommen og dermed sikre en hurtigere overgang til en kristen nation. Dette kan kun delvist være rigtigt, simpelthen fordi byzantinerne var meget opmærksom på at anvendelsen af det græske sprog i kirkerne var et middel til at opnå stor indflydelse på slaverne overalt i regionen. Så de ville aldrig have tilladt indførelsen af brugen af det bulgarske sprog i den bulgarske statskirke eller som officielt sprog i det hele taget. Det er således svært at forstå hvad der fik to så succesrige mænd, i store stillinger og med fremragende karrieremuligheder, til at forlade alting og tilbringe resten af deres dage med at lave et alfabet til et sprog som havde så små chancer for nogensinde at blive indført.

Derfor antager nogle af de vesteuropæiske historieforskere, at en eller anden form for aftale mellem Khan Boris og de to brødre, baseret på deres forpligtelser overfor deres landsmænd, slet ikke er usandsynlig. Hvis man forsøger at rekonstruere begivenhedernes rækkefølge ser det ud til at Khan Boris’s beslutning om at indføre kristendommen allerede i begyndelsen af hans tid på tronen finder sted samtidigt med at Kyril og Metodi trækker sig tilbage til klostret. Men han har været nervøs for at fare for hurtigt frem og dermed ødelægge den skrøbelige balance mellem de forskellige etniske befolkningsgrupper. Begge brødre forpligtede sig til at opfinde det våben der skulle fjerne den risiko og samtidigt bane vejen for en ensartethed i lovgivningen i landet. For opfindelsen af det bulgarske alfabet i sig selv og indførelsen af gudstjenester på bulgarsk var ikke nok i sig selv til at stabilisere den skrøbelige balance.

I middelalderens Europa herskede der et kristent dogme at gudstjenester kun kunne foregår på de tre sprog som Gud havde velsignet, nemlig hebraisk, latin og græsk. Uden det førende præsteskabs, pavens eller patriarken i Konstantinopels godkendelse af det bulgarske alfabet, kunne det nemt være blevet kaldt for kættersk og de folk der anvendte ville blive kaldt kættere. Set fra en internationalt vinkel ville dette helt sikkert have betydet en væsentlig reduktion af fordelene ved at have et eget alfabet, og det ville have placeret Bulgarien i en endnu dårligere position end før.

De sparsomme informationer om disse tider tillader os ikke med sikkerhed at afgøre hvilken motivation de involverede parter har følt endsige at gætte på deres følelser. Det er imidlertid et faktum at disse begivenheder fandt sted som ovenfor beskrevet. I år 862 bad prins Rotislav af Maravien byzantinerne om at sende ham en flok slavisk talende præster, han havde nemlig også indset faren for hans folk, hvis de udelukkende blev præsenteret for kristendommen som de blev belært om den af de tyske præster på latin. På det tidspunkt var det oldbulgarske og de mange slaviske sprog tæt beslægtede. De fleksible politiske ledere i Byzantium så en uforudset mulighed for at opnå en god position i det centrale Europa, og dermed en mulighed for indflydelse som de længe havde ønsket sig.

alfabet

Byzantinerne tøvede derfor ikke med at godkende at Kyril og Metodi blev sendt til Stormoravien for at starte på en organisering af ikke kun den slaviske liturgi og oversættelsen af nye bøger, men også for at etablere skoler hvor der blev undervist i det nye alfabet. Brødrenes mission blev mødt med barsk modstand fra de tyske gejstlige. Og det lykkedes kun at indføre at gudstjenester på det lokale sprog på grund af prins Rotislavs store velvilje. Til deres store overraskelse godkendte pave Hadrian II (867-872) ideen om at indføre det lokale sprog i kirkerne på grund af en lang række politiske omstændigheder. Kyril døde i Rom i år 869 og Metodi blev udnævnt til biskop af Pannonia. Intriger skabt af gejstlige tyskere sendte ham imidlertid i eksil. Herefter udnævnte pave John VIII Metodi til ærkebiskop. Den slaviske liturgi modtog dermed endnu en velsignelse af en pave.

Khan Boris have nøje fulgt de to brødres voldsomme kamp og han forsømte ikke at sende sønner af noble familier til Metodi for at blive undervist af ham. Dette var rigtigt godt timet for på trods af den anerkendte velsignelse der var blevet opnået, var den slaviske liturgi og alfabet tæt på at være dødsdømt, kun ganske kort efter Metodi’s død i år 885. Paven erklærede nemlig valget af den nye slaviske ærkebiskop Gorazd for ulovligt. Slavisk liturgi blev forvist fra kirkerne. Metodi’s omkring 200 disciple blev alle arresteret, sat i fængsel og senere solgt som slaver. De bulgarske disciple Clement, Nahum, Angelarius og Gorazd blev alle forvist til Bulgarien. Senere lykkedes det nogle af dem, der var blevet solgt som slaver, at vende tilbage til Bulgarien med hjælp fra ortodokse handelsmænd.

Den bulgarske hersker mødtes med Kyril og Metodi’s disciple for at lave en plan for en gradvis erstatning af brugen af det græske sprog i kirkerne og i alle statsanliggender. På grund af manglen på viden og bøger måtte denne plan nødvendigvis tage mange år at gennemføre. Med både finansiel og politisk support fra Boris startede Kyril og Metodi’s disciple træningscentre for gejstlige bulgarere og brevskrivere, hvor de blev undervist i bulgarsk og det nye alfabet. Disciplen Konstantin var specielt aktiv i området ved hovedstaden Pliska mens Clement koncentrerede sig om Ohrida. Sidstnævnte uddannede ikke færre end 3.500 mænd i løbet af meget kort tid, han simplificerede også alfabetet og kaldte det Kyrillisk til ære for hans lærer. Og det er faktisk det samme alfabet som bruges den dag i dag af Bulgarien, Rusland, Ukraine, Hvide Rusland og Makedonien.

Efter otte år med anstrengende forberedelse af de gejstlige, indtil de beherskede af det bulgarske sprog i både tekst og tale, blev bulgarsk endelig i år 863, på en særlig kongres indkaldt i samme anledning, indført som det officielle sprog for både stat og kirke. Bulgarerne løsrev samtidigt deres kirke fra de andre kristelige kirker. Endelig var den sidste forhindring på vejen til at lave en forenet bulgarsk nation ryddet af vejen.

Herefter er Bulgarien en dominerende magt

Kommentarer er lukket