Bulgariens historie: Kongeriget Bulgarien

Det 9. århundrede

Under Khan Krum (803-814) og Khan Omurtag (814-831) blev slavernes uafhængighed og selvstyre elimineret. De enorme landområder blev inddelt i 11 administrative områder, det ene dækkede hovedstaden og blev kaldt det interne område og de andre ti blev kaldt de eksterne områder.

De var ikke regeret af folk der havde arvet retten til det, men af særligt udvalgte udpeget fra centralt hold. Grænserne i de administrative områder havde ingen sammenhæng med befolkningssammensætningen.

Så ved denne sammenslutning af de forskellige befolkningsgrupper blev Bulgarien et tidligt feudalt kongerige. Krigene, de territoriale tilegnelser og behovet for kontrol over nye områder betød store ændringer i befolkningssammensætningen.

En stor del af de oprindelige bulgarere der tidligere havde etablerede sig i Dobrudja blev sendt ud til de strategiske centre spredt over hele landet. Ved at fjerne grænserne mellem de slaviske stammer sikrede man sig en spredning af befolkningsgrupperne og en sammensmeltning af de forskellige kulturer, så der opstod en ny fælles bulgarsk nation.

Et sammensmeltet folkeslag

Hen imod midten af det 9. århundrede ophørte både byzantinske og europæiske krønikeskrivere med at bruge forskellige navne om de forskellige stammer, men i stedet skrev de om de talrige bulgarere. Et fantastisk nyt sammensmeltet folkeslag, bulgarerne, var opstået, de havde taget navn efter bulgarerne og taget sproget fra slaverne.

Både i oldbulgarsk og i det nuværende bulgarske sprog eksisterer der stadig nogle få tusind ord, der stammer fra den første lille gruppe bulgarere, der meget målrettede og velorganiserede gik efter at få deres eget land, vel at mærke i det mest omstridte hjørne af Europa. Nu adskillige århundrede år efter, var det lykkedes for deres efterkommere.

Levede fredeligt sammen

Konsolideringen af den bulgarske stat i midten af det 9. århundrede var dog oppe imod noget stort, nemlig de utallige religioner der blev dyrket af indbyggerne. Det er umuligt at få tal på alle de forskellige religioner og kætterske varianter af dem, men alle levede fredeligt sammen på trods af de nedladende meninger fra centralt hold.

De oprindelige bulgarere troede på Tangra, guds rige og en del af dem var kristne. Slaverne havde flere guder, hvor guderne Perun, Lada og Volos var beskyttere af områder som Moesia, Pannonia, dele af Makadonien, Wallachia og Moldavien. I områderne i Thrakien og Makedonien som var blevet erobret fra byzantinerne var slaverne overvejende kristne og thrakerne var tilhængere af en kættersk afart af kristendommen.

De kristne prædikanter demonstrerede en kolossal nidkærhed i udbredelsen af aktiv religiøs propaganda, som kristne missionærer i de hedenske områder. Det lykkedes dem at omvende rigtigt mange familier, ifølge vesteuropæiske skrifter om denne periode. Og det på trods af at også muslimer og jøder missionerede i de samme områder.

Mange uoverensstemmelser

Problemet var ikke så meget de etniske forskelle eller de forskellige sprog, snarere umuligheden af at få den store befolkningsmasse til at respektere den samme lovsamling.

Ifølge de middelalderlige fremgangsmåder som stadig bliver benyttet i nogle af de muslimske lande, havde hver religiøse gruppe deres egne love for moral og etisk opførsel der passede til deres tros læresætning. Dette førte til gensidige uoverensstemmelser mellem de forskellige religiøse grupper, både i deres attitude overfor og deres krav til det centrale kongerige.

Disse problemer der var en kæmpe udfordring for indstillingen til kongeriget og de krævede en hurtig løsning!

Bulgarien bliver et kristent land – læs mere her

Kommentarer er lukket