Bulgariens historie: Khan Kubrats grav

Khan Kubrat døde i år 651

Man har længe troet at Khan Kubrat døde i Phanagoria, der lå ved den nordlige ende af Sorte Havet. Men tyske forskere er nu overbeviste om at han døde adskillige hundrede kilometer længere nordpå, på det nuværende Ukraine’s stepper.

I sommeren 1912 legede nogle hyrdedrenge fra landsbyen Maloe Pereshchepino, 13 km fra byen Poltava i Ukraine ved den lille flod Vorskla. Pludselig faldt en af drengene ned i et hul i sandet, og han sad fast op til brystet. Da de kiggede nærmere efter forstod de at han var faldet ned i et stort guldkar.

Bønderne samlede andre værdifulde objekter, over 20 kilo guld og 50 kilo sølv redskaber m.m. Den begravede lå en i trækiste smykket med 250 guldplader, der hver målte 6,5 x 5,5 cm. Man fandt 20 sølvredskaber, 17 guldredskaber, våben indlagt med kostbare metaller, et guldhorn og en guldske (symboler på magt), 69 guldmønter, et guldspænde med en vægt på over 400 gram, guld ringe og meget andet lagt omkring den afdøde. Der var tale om perfekte spisekar, mange smykker og rigt ornamenterede våben.

Dette store antal, yderst værdifulde guld og sølvgenstande vidnede om, at der var tale om en meget mere indflydelsesrig person end en almindelig stamme eller klanleder.

pere-042

Bragt til Sankt Petersborg

Rigdommene var også for store til at det kunne have været en leder af en flok barbarer.  Politi og arkæologer ankom fra Kiev og hentede de dyrebare fund, som blev ført til det største russiske museum, The Hermitage (Eremitage-museet) i Sankt Petersborg.

Fundet blev anledning til mange spørgsmål. Først skulle man forsøge at datere tingene, hvilket viste sig at være relativt nemt, idet genstandende var typiske for det 7. århundrede.

Dateringen blev bekræftet af byzantinske mønter, der gav en værdifuld ledetråd, i det de nyeste af dem bar billedet af den byzantinske hersker Konstantin II og var dateret i år 647.

Dette beviste at begravelsen havde fundet sted senere. Samtidigt gav flere af effekterne, bl.a. de keramiske krukker, en udtryk for at der var tale om en kristen mand.

pere-043Men det næste spørgsmål var straks sværere for hvilket folk tilhørte disse skatte? Der var både byzantinske, persiske og barbariske genstande. Man kunne fastslå at genstandene var samlet gennem flere århundreder, enten som gaver fra andre regenter, som krigsudbytter eller ved at handle med andre folkeslag. Det var åbenlyst at skattene ikke var begravet tilfældigt, at de måtte stamme fra en vigtigt persons grav.

Det måtte altså være en bulgarsk skat man havde fundet, idet bulgarerne herskede over de ukrainske stepper på det tidspunkt.

Så kom det næste spørgsmål. Hvilken mægtig regent kunne der være tale om? Løsningen på dette spørgsmål fandt den tyske forsker Prof. Joachim Werner. Han studerede alt tilgængeligt materiale og konkluderede at der kun kunne være tale om Bulgariens Khan Kubrat, idet der bl.a. blev fundet tre ringe med hans initialer.

To forskellige inskriptioner /monogrammer på to af ringene fra graven, gav et vigtigt budskab. På den ene stod der Khubratu og på den anden Khubratu Patrichiu “Chouvr(a)Tou patr(i)k(iou)” (“a honorable Byzantine patrician.”) der tydeligt indikerer den status som Patricier som han blev tildelt i Byzants.

pere-041

Disse fakta fører til konklusionen at Khan Kubrat var den eneste, af alle de mange klan- eller stammeledere på dette tidspunkt, der kunne ligge begravet med disse store rigdomme og kristne symboler.

I 1983 blev denne formodning bekræftet. Så var der altså ikke længere tvivl om at den grav de russiske arkæologer havde fundet i 1912, var Khan Kubrats sidste hvilested.

Antikke kilder fortæller at kejser Heraclius udnævnte Kubrat til Patricier, som er den højeste titel i Byzants næst efter kejseren. Dette konfirmeres ydermere af et massivt patricier guldspænde med en vægt på mere end 400 gram.

Derudover fandt man hans mest værdifulde klædedragter, og forskellige smykker og ornamenter, brocher, halskæder, spænder og bælteudsmykninger.

I graven var lagt to værdifulde sæt på hver tolv massive gulddrikkebægre og en guldvinkande, som han har brugt til gæstebud. pere-040

Blandt de mest imponerende genstande var et sværd lavet af guld med indlagte smykkestene, sandsynligvis en gave fra hans ven, Byzants kejser Heraclius. Fundet af disse skatte er ikke et helt almindeligt fund, idet det har en kæmpe historisk betydning som en uvurderlig kilde af information om landet Bulgariens første år.pere-044

Det faktum at begravelsespladsen ligger i den yderste nordlige ende af Storbulgarien, sætter desuden et lidt andet lys på den sidste dage af Storbulgariens æra.

Nu ved man at Khan Kubrat ikke døde som en alderssvækket sygdomsramt mand, men som en mand i sin bedste alder mellem 55 og 60 år. Det er logisk at slutte at han har førte sine tropper an mod en flok indtrængende Khazarer. Og bulgarerne har helt klart vundet slaget. Den specielt tilvirkede og meget dyre kiste samt de overvældende offergaver viser at begravelsen har fundet sted i en fredelig atmosfære.

Men hvordan døde Khan Kubrat så. Fik han en forræderisk sygdom under marchen, faldt han i kamp, eller døde han senere af sår han fik under kampen? Det ved vi desværre ikke, men det betyder ikke så meget. For der er ingen tvivl om at han døde under bestræbelserne på at forsvare Bulgarien. En ting forvirrer dog forskerne lidt. Hvorfor ligger han ikke begravet i hovedstaden som alle andre store statsmænd? Og hvorfor er gravhøjen rejst på selve den nordlige grænse? Noget tyder på at Khan Kubrat selv har valgt dette sted før han døde. Han har vidst at Khazarerne ikke ustraffet kunne røve hans gravhøj, for deres tro var netop tilbedelse af de afdøde. Så selv som død valgte Khan Kubrat personligt at forsvare Bulgariens grænser.

Læs om Bulgarien efter Khan Kubrat

Kommentarer er lukket