Bulgariens historie – før og nu

rodopi_1

Bulgarerne er frustrerede!

Bulgarerne er frustrerede over at blive sat i samme bås som Rumænien!

De er frustrerede over deres lands mangel på et klart defineret image i udlandet!

Bulgarien er nok det mest ukendte land på Balkan. Alle har hørt om borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, om Serbien, Makedonien, Bosnien-Herzegovina og Albanien.

Alle har hørt om Rumænien på grund af de forfærdelige forhold på børnehjemmene og alle sigøjnerne – og på grund af Transsylvanien og grev Dracula.

Men bulgarerne har formået at undgå de store skandaler og dermed at blive nævnt i dagspressen i Vesteuropa i rigtigt mange år.

Og det lider Bulgarien under i dag.

Man kan i grove træk påstå, at hvis en dansker ved noget om Bulgarien, så er det på grund af Sunny Beach, hvor mange unge danskere tgaer på drukferie, fordi priserne er meget lave, nok de laveste i Europa.

Måske vi havde husket landet bedre hvis der var indtruffet nogle hårrejsende begivenheder i vores tid?

Bulgarien er med i EU

Nu er Bulgarien medlem af EU, og dagspressens omtale af det nye medlem har været meget lemfældig, set fra mit synspunkt. Flere gange har jeg set artikler om EU-optagelsen, som omtalte Rumænien og Bulgarien som om de to lande var to alen ud af et stykke, hvilket overhovedet ikke yder bulgarerne fuld retfærdighed.

Bulgarien og Rumænien er meget forskellige!

Som arvinger til en af Europas store civilisationer, og som vogtere af de kristne traditioner på Balkan, har de en klar national følelse frembragt af århundreders turbulente historie.

Bulgarien dannede skjold

I en næsten konstant cyklus af storhed, forfald og national genfødsel, har den bulgarske nation kæmpet for at bevare herredømmet over Balkan-halvøen, for at undgå en muslimsk invasion i Europa!

Flere gange har bulgarerne formået at bevare deres kristne kultur under rigtigt mange års besættelse.

rodopi_house

Sidste gang var de besat af osmannerne/tyrkerne i 500 år, men de formåede at bevare deres kultur og kristne religion under besættelsen, de rejste sig igen og russerne befriede dem fra det tyrkiske åg i 1878.

Læs mere om Bulgariens kultur her

På trods af at rigtigt mange vesteuropæere hvert år gæster den bulgarske del af sortehavskysten på sol- og badeferier, er det som om resten af landet bliver betragtet som ligegyldigt og meningsløst (eller farligt?), som det nok også er blev opfattet som før murens fald.

Ja, selvfølgelig er der mafia i Bulgarien – men det er der også i Italien, (endda meget mere indflydelsesrig!) alligevel er Italien en af danskernes foretrukne ferie destinationer.

Og – Ja, det er rigtigt at Bulgarien var Sovjetunionens mest trofaste/loyale allierede i den mørke periode af Europas historie.

Og – Ja, det bliver selvfølgelig misforstået af os vesteuropæere, fordi vi ikke kender til Bulgariens turbulente historie!

Rusland befriede Bulgarien efter 500 års besættelse

Men hvem kan tillade sig at bebrejde den menige bulgarer i at sætte pris på at russerne befriede dem for 500 års grusom og ubarmhjertig besættelse…

Et land med en så stærk kultur at det kunne overleve 500 års besættelse af et folk som tilhører en helt anden verdensdel og en helt anden religion, burde da kunne vække genhør i dagspressen?

Men jeg vil meget hellere have at Bulgarien bliver kendt på grund af de mange opdagelser man som turist kan gøre i dette for os så ukendte land: Meget af Bulgarien er som et frilandsmuseum der udstiller den bulgarske kultur, smukt dekorerede kirker, gamle klostre samt smukke, velbevarede rustikke landsbyer.

sozopol

Alle vegne møder man den bulgarske kultur, restauranter serverer maden på bulgarsk keramik, på borde dækket med duge i de traditionelle mønstre, mens de spiller bulgarsk (folke)musik. Første gang jeg oplevede et folklore show troede jeg at det var iscenesat for turisternes skyld, men jeg er da heldigvis blevet klogere, showet var typisk bulgarsk og netop som bulgarerne selv foretrækker det!

De bulgarske bjerge byder på nogle af Europas bedste vandreruter, Balkans bedste skiløjper og pister – og sandstrandene ved Sortehavet er fuldstændigt lige så fantastiske som billederne i turistbrochurerne lover.

Samtidigt er Bulgarien stadig det billigste europæiske land at rejse i, og rejser man uden for turiststederne er der også billigere end i Tyrkiet.

Selv nu, hvor infrastrukturen stort set fungerer upåklageligt og hvor kriminaliteten er en af de laveste i Europa, tror mange danskere stadig at det er farligt at begive sig på opdagelse inde i landet.

Og det er det ikke, kan jeg godt love jer!


 

Læs meget mere om Bulgariens fascinerende historie her: