Bulgariens historie: Fødslen af Storbulgarien

kort_khazar

Det 7. århundrede

Ifølge byzantinske krønikeskrivere, ophørte Bulgariens tid som vasalstat i år 632, da Khan Kubrat (Кубрат) (også kaldet Kurt) udnævnte sig selv til uafhængig leder af det nye Bulgarien. Stort set alle stammerne i regionerne omkring Sorte Havet og det Kaspiske Hav tilsluttede sig den nye stat, som var andet og mere end en militær alliance mellem stammerne, idet grænserne var nøjagtigt definerede, der var fælles administration, fælles love og fælles udenrigspolitik. Det første Bulgarien lå således nordligere end det nuværende. Den nye stat blev accepteret af Byzantinerne, der refererede til landet som Bulgarien eller Storbulgarien. Og det var ikke tilfældigt at de individuelle stammenavne forsvinder fra krønikerne og at man fremover kaldte folkene for bulgarere.

Der er ingen tegn på at tyrkerne forsøgte at modsætte sig Bulgariens selvstændighed, de havde åbenbart ikke militær kapacitet til at gøre noget ved det. Hovedstaden hed formodentlig Phanagoria og lå ved kysten af Azov Sea.

Khan Kubrat havde tilegnet sig stor viden om statsadministration i Byzants og prøvede helt klart at etablere et perfekt arbejdende administrationsapparat, i overensstemmelse med de lokale skikke. Han var enehersker, han havde det afgørende ord, og regerede i samråd med et råd af særligt udvalgte som kaldte sig stor-boyls. Hans stedfortræder, hvis titel var kavkhan, fungerede som chef for administrationen og tredjemanden, hvis titel var lchirguboyl var begge højt rangerede officerer i både hæren og administrationen og de var ledere af store hære, specielt i krigstider. Praktikken med at kombinere administrative og militære opgaver fungerede langt ned i rækkerne.

stara_velika_bulgaria

Desværre indeholder de gamle skrifter ikke mange oplysninger om den nationale og internationale politik i Bulgarien i Khan Kubrats regeringstid. Som født og opvokset i Byzants, døbt som Kristen og kendt som en personlig ven af den byzantinske kejser Heraclius, lykkedes det ham at bevare fredelige relationer med det Byzants i hele hans regeringstid. I år 635 blev disse relationer forstærket ved underskrivelsen af en aftale mellem de to lande. Aftalen indeholdt bl.a. en indirekte anerkendelse af Bulgariens eksistensberettigelse. Da Heraclius døde i år 642, forsvarede Khan Kubrat hans enkes kamp for at beholde tronen.

Dette var formodentlig begyndelsen på den alvorlige konflikt med Khazarerne, der senere blussede op og nødvendiggjorde at Bulgariens hovedstad flyttede til området syd for Donau.

Krigen mod Khazarerne var den anden store krig i Khan Kubrats regeringstid. De andre folkeslag i området var for løst organiserede til at udgøre nogen alvorlig trussel. Khazarerne løsrev sig fra det byzantinske rige, og etablerede en ny stat nord for det Kaspiske hav og de ønskede herredømmet over hele Storbulgarien. Men de blev slået effektivt, i hvert fald så længe Khan Kubrat levede.

Et nærstudie af en middelalderlige legende fortæller os lidt om bulgarernes mening om den lange krig mod Khazarerne. Ifølge legenden bad Khan Kubrat sine sønner om at brække et par knipper af grene fra en vinplante. Ingen af dem havde dog den store succes. Så Kubrat tog knipperne fra dem og brækkede grenene én efter én med sine gamle skrøbelige hænder. Moralen var klart, at så længe Bulgarien og dets ledere stod sammen, ville Bulgarien være uovervindelig. Hvis blot en enkelt svigtede og skilte sig ud fra sammenholdet ville resten blive udryddet én efter én, med Bulgariens fald til følge.

Legend-of-Kubrat

Når Kubrat ville have sine sønner til at forstå dette, var det måske fordi han havde seriøse bekymringer omkring bulgarernes holdning til regeringsmagten og den lange krig. Og det viste sig at han havde ret i sin tvivl. De mange succesfulde slag hvor Khazarerne blev slået tilbage gang på gang, var dyre – både økonomisk og menneskeligt. Det bulgarske land var fladt mange steder og tilbød ingen naturlige gemmesteder imod Khazarernes kavaleri. Måske blev flere hundrede landsbyer, deres afgrøder og dyr ødelagt før de bulgarske tropper kunne finde, overrumple og eventuelt ødelægge de indtrængende ryttere.

Udviklingen efter Khan Kubrats død indikerer at en del af bulgarerne, eller rettere deres politiske ledere, insisterede på at Bulgarien var defineret udelukkende ved de eksisterende landbesiddelser. Dette var egentlig også Khan Kubrats holdning men hans overlegne magt og prestige havde forhindret hans modstandere i at gøre oprør. De fleste bulgarere forstod at de boede på et vigtigt knudepunkt for handelsvejene der forbandt Europa med Asien, så selv om det ville lykkes for bulgarerne at få stoppet Khazarernes mange angreb ville der snart komme andre aggressive indtrængere til. Denne forståelse af, at deres mulighed for at beholde disse landområder for dem selv var lille, førte til at en del af bulgarerne nu ønskede at tilegne sig nye landområder, der havde et bedre klima og som tilbød en bedre naturlig beskyttelse af indbyggerne. Men uenighederne stoppede ikke her, for nogle var det vigtigt at de nye områder lå lidt væk fra handelsruterne, for andre var jordens beskaffenhed det vigtigste.

Efter Khan Kubrats død i år 651, drog en stor flok således mod nord og grundlage en ny stat ved Volga’s øvre løb, men andre drog sydpå, krydsede Donau og flyttede Bulgariens hovedstad hertil.

Læs om Khan Kubrats grav her.

Kommentarer er lukket