Bulgariens historie: Bulgarien flytter sydpå

Det 7. århundrede

Faktisk var der kun tre stater i det centrale Europa i 681: Det vestlige romerske rige, Bulgarien og Det østlige romerske rige (også kaldet Det Byzantiske rige eller det Græske Kejserdømme).

Efter Khan Kubrats død fortsatte Khazarerne deres raids ind i landet. Det lykkedes dem efterhånden at erobre de bulgarske besiddelser i Kaukasus, floddalene ved Kuban og Don samt Krim.

Volgo-Kama Bulgaria

Nogle af de bulgarske stammer accepterede deres nederlag men andre fortrak mod nord, nogle så langt væk som dalene ved Kama og Volga. Her grundlagdes en stor bulgarsk stat kaldet Volgo-Kama Bulgaria, som eksisterede op til det 13. århunderede hvor staten forsvandt efter knusende angreb af tatarerne. Efterkommere af disse bulgarere bor stadig i Chuvasha provinsen i Rusland.

Storbulgarien knytter union med Moesia

Omkring starten af 670’erne regerede khan Asparukh, Khan Kubrats efterfølger/søn over området mellem Dnepr, Donau og Donets. Endelig, efter en lang række desperate forsvarskampe, lykkedes det ham at drive Khazarerne tilbage på den anden side af Dnjepr og yderligere slå dem tilbage, så deres angreb mod vest stoppede.

Khan Asparukh's rute

Khan Asparukh var godt klar over at det ville blive meget besværligt at sikre sit folk et fredeligt liv på disse sletter, det eneste tilbageværende område af det gamle Bulgarien, landet var ufrugtbart, masser af vådområder, få naturlige gemmesteder eller forsvarsværker, få mineraler og meget lidt skov.

Han og de bulgarske politikere besluttede at de skulle udvide Bulgariens territorier til det gamle land Moesia. Ifølge byzantinske kilder havde dette landområde længe tiltalt bulgarerne, fordi det lå godt beskyttet af Donau i nord, Balkan bjergene i syd og Sorte Havet mod øst.

På den tid var hele Balkan inklusive Moesia befolket af et stor antal slavere. De havde succesfuldt assimileret sig med den oprindelige befolkning af byzantinerne i løbet af det meste af et århundrede. Efter udmattende krige mod Persien og Araberne i det 6. og 7. århundrede havde byzantinerne fuldstændigt mistet kontrollen over deres europæiske besiddelser. Men fra midten af det 7. århundrede begyndte byzantinerne at tilbageerobre magten over Balkan halvøen. De spredte slaviske stammer, i Grækenland, Albanien, Makedonien og Thrakien blev genforenet under det byzantinske flag. Men Slaverne i Moesia knyttede en militær og politisk union med Bulgarien, fordi deres chancer for at modstå byzantinernes forestående angreb alene var minimal, idet deres hær kun bestod af et let armeret infanteri.

rajoni

Den bulgarske hær flyttede sydpå

I år 680 havde Khan Asparukh overført den største del af den bulgarske hær til sydsiden af Donaus delta og begyndte at brede sig ud over regionen Dobrudja. Dette blev selvfølgelig opfattet som en krigserklæring mod byzantinerne. Fælles interesser fik slaverne i Moesia og bulgarerne, begge truet af byzantinerne til at indgå først en aftale, hvor slaverne anerkendte deres afhængighed af bulgarerne og senere igen en forsvarsaftale, hvor slaverne forpligtede sig til at forsvare området sammen med bulgarerne.

og bankede de byzantinske tropper

Det lykkedes senere samme år for det bulgarske kavaleri og det slaviske infanteri at tilføje de byzantinske tropper, under anførelse af den byzantinske hersker Konstantin IV Pogonatus, nogle gevaldige nederlag. De militære operationer flyttede derefter plads til Thrakien.

Mens byen Pliska, det nye statsadministrative og politiske center i Moesia, var under opbygning, genlød bjergene ved Bosperus oftere og oftere af det bulgarske kavaleris mange hestehove. I efteråret 681 var byzantinerne slået så grundigt tilbage at de indvilgede i at indgå en fredsaftale hvoraf det fremgik at de gav afkald på Moesia, som nu blev selvstændigt, dog under en form for bulgarsk beskyttelse.

Staten Bulgariens struktur blev ændret for at imødekomme den nye kontrakt mellem khan Asparukh og den slaviske prinsesse i Moesia. Den overordnede magt blev givet til den bulgarske adel som anerkendelse af deres store indsats for at forsvare Moesia. Som statsoverhoved skulle der udpeges en khan og trone skulle gå i arv til hans børn. Der skulle også oprettes et statsråd bestående af 12 boyls, der skulle repræsentere de bulgarske adelsfamilier samt den slaviske prinsesses landsmænd i Moesia. De slaviske stammer beholdt deres eget styre og deres territorier som specificeret i traktaten fra år 680. De var forpligtet til at betale Bulgarien et årligt tilskud samt at stille med militære tropper i tilfælde af krig.

Herefter skulle den unge stat konsolideres – læs mere her

Kommentarer er lukket