Bulgariens historie: Bulgarerne kommer til Europa

bulgarere_map

Årene mellem det 2. og 5. århundrede. Bulgarene kommer fra de gule områder.

Udvandringen til Europa

Så tidligt som i det 2. århundrede kom de første bulgarske stammer til Europa og bosatte sig mellem det Kaspiske hav og Sortehavet. I 354 blev bulgarerne beskrevet for første gang af en europæisk krønikeskriver. I den såkaldte anonyme romerske krønike blev deres sydlige udbredelse markeret som højderyggen på Kaukasusbjergene.

Men de snedækkede bjerge var ingen hindring for dem. Ifølge den armenske historiker Moses fra Khorene, krydsede en flok bulgarere, ledet af Vund i årene mellem 351 og 389, bjergkæden Kaukasus og bosatte sig i Armenien. Ifølge senere undersøgelser tyder alt på at de simpelthen blev opslugt i det lokale samfund.

Bølger af hunnere hærgede ind over Europas grænser i begyndelsen af det 4. århundrede og samtidigt drog talrige bulgarske stammer i deres fodspor, væk fra deres besiddelser i det østlige Kasakhstan for at emigrere til de frugtbare ukrainske flodsletter langs floderne Donets og Don og ned til Azov søens bredder, hvor de opslugte de resterende sarmatianere.

Nogle af stammerne blev der i flere århundreder, men talrige andre drog videre mod det centrale Europa og slog sig ned ved sletterne omkring Karpaterne i den romerske provins Pannonia. Disse bulgarere deltog tilsyneladende i hunnernes angreb på Central- og Vesteuropa. Den hunner-bulgarske sammenslutning eksisterede i perioden 377 til 453. Moderne seriøse forskere har formodentlig ret, når de mener at hunneren Attila’s store slagkraft hovedsagligt skyldtes de beredne bulgarere. Og det er meget nærliggende at tro at den første bulgarske konges forfædre Avitokhol and Erink er identiske med Attila og hans søn Ernakh.

bulgarernes_lange_vandring

Selvfølgelig bliver bulgarerne nævnt i skrifter fra vesteuropæiske historikere, hovedsagligt i forbindelse med kampe hvor de deltog. Vi kan kun gætte på hvorfor bulgarerne ikke ville slutte fred med de lokale stammer, men de regelmæssige sammenstød er en realitet. Faktisk er det takket være dem at vi kender historien om det slag hvor bulgarerne bankede longobarderne synder og sammen, slagtede deres konge Agelmundi og tog hans datter som fange. Det lykkedes dog longobardernes næste konge, Lamissio at slå tilbage og overvinde bulgarerne.

Det endelige slag mod hunnerne, der stod på markerne ved Chalons sur-Marne betød en opløsning af samarbejdet mellem hunnerne og bulgarerne, og det førte til nye individuelle bedrifter på den internationale scene fra bulgarernes side.

I 480 underskrev byzantinerne deres første aftale med bulgarerne for at sikre sig deres støtte i mod de indtrængende østgothiske styrker. Den respekt de bulgarske styrker nød den gang er bedst beskrevet i den entusiastiske østgotisk poet Enodius. Eposet handler om en østgotisk hersker der blev lettere såret under kamp mod en bulgarer der beskrives som en supermand.

I 488 blev gotherne endelig fordrevet fra Balkan halvøen af byzantinerne og bulgarerne i fællesskab. Men byzantinerne havde stadig det værste til gode. I de otte år kampagnen mod gotherne tog, havde bulgarerne som byzantinernes allierede haft fri adgang til de tidligere romerske provinser Moesien, Trakien og Makedonien og var blevet begejstrede for disse frugtbare områder.

Her startede Bulgariens æra for alvor. Kun fem år efter at gotherne var blevet fordrevet, invaderede bulgarske styrker Trakien, drev den byzantinske hær på flugt og dræbte deres leder, Julian. Byzantinerne forudså meget klogt den nye store fare og kejser Anastasius I iværksatte straks bygning af forstærkede befæstninger. Men i år 499 førte et nyt angreb fra bulgarerne til en total udsletning af den Illyriske hær ved floden Zurta.

I år 502 besejrede og plyndrede bulgarerne igen Thrakien. Fra 513 og frem blev bulgarernes voldsomme angreb mod befolkningen på sletterne årligt tilbagevendende, dog uden at det rigtigt lykkedes dem at få overtaget. Men i 540 begyndte bulgarerne at anvende en ny krigstaktik, der betød at de nu også kunne besejre flere af forterne og alene i det nævnte år besejrede de 32 af befæstningerne og drog af med de overlevende og krigsbyttet.

Det blev åbenlyst at hvis tingene fortsatte på samme måde, ville de tidligere romerske provinser Illyricum, Moesien, Thrakien og Makedonien snart være forladte områder og snart efter være befolket af bulgarerne istedet.

Men der udbrød en strid mellem to af de mest magtfulde bulgarske stammer, kutrigurerne og utigurerne. Striden, der blev beskrevet i krøniker fra 562, satte en midlertidig stopper for bulgarernes angreb på de byzantinske provinser. Og over de næste fem, seks årtier lykkedes det for nogle slaviske stammer at bosætte sig i det nuværende Bulgarien. Men de bulgarske stammers involvering i mange operationer med andre magter betød alligevel at bulgarere udgjorde en stor del af de tilflyttere der kom til at præge befolkningen i det centrale Europa.

Da den longobardiske kong Alboin erobrede tre store italienske områder, Ligurien, Lambardiet og Etrurien, i det nordlige Italien, sendte han folk dertil for at bebo det erobrede område og de bestod ikke kun af longobardere men også af flere bulgarske stammer. De mange italienske familienavne Bulgari og Bulgarini er et tydeligt vidnesbyrd om de bulgarere, som kom til området dengang og blev assimileret i den lokale befolkning.

Andre bulgarske stammer slog sig ned i området ved Venedig, men i 668 blev de forflyttet til en isoleret kyststrækning ved Ravena. To hunderede år senere skrev en historiker, Paulus Diaconus, at han havde mødt dem og at de talte både latin og bulgarsk. Siden hen er de dog blevet assimileret i samfundet, men den dag i dag er der stadig områder der bliver kaldt det bulgarske land eller den bulgarske barons land.

Bulgarerne der var blevet på sletterne mellem Kaukasus, Sortehavet og det Kaspiske hav forblev intakte og forøgede oven i købet deres menneskelige, økonomiske og militære potentiale.

Og på trods af bulgarernes voldsomme skæbne blev det åbenlyst at de var forudbestemte til at oprette den bulgarske stat.

Læs om livet, økonomien, kulturen og de sociale strukturer for disse bulgarere her

Kommentarer er lukket