Bulgarien billigst – Danmark dyrest

rodopi_mountains

En ny analyse fra Eurostat viser at Danmark er langt det dyreste EU-land at leve i. Den viser også at det er billigst at leve i Bulgarien.

Danmark er det dyreste EU-land at leve i! Danske forbrugere betaler 42 procent mere for mad, drikke, tøj og tobak end den gennemsnitlige EU-borger. Det viser en ny analyse fra Eurostat.

EU’s statistikkontor Eurostat har sammenlignet priserne i de 28 medlemslande på madvarer, drikkevarer (uden alkohol), tobak, tøj, elektronik, energi og transport. De har indsamlet priserne på hele 2.000 varer og serviceydelser. Derefter har de indekseret priserne i forhold til købekraft, det vil sige hvor meget man får for sine penge.

Læs også: Elpriser i EU: Bulgarien er billigst!

Danmark viser sig at være en suveræn topscorer med 141,5 point på EU’s indeks, hvor 100 er EU-gennemsnittet. Analysen viser samtidigt at det er billigst at leve i Bulgarien, der får 48,4 point.

Med andre betaler danskerne lige knap 42 procent mere end gennemsnittet af EU for deres varer, mens bulgarerne betaler næsten 52 procent mindre end gennemsnittet.

Alkohol dyrest i Irland

Analysen viser desuden at alkohol og tobak er dyrest i Irland. Samt at svenskerne betaler mere for at købe tøj end danskerne.

Følg dette link, hvis du vil se, hvor dyrt det er at være forbruger i alle de 28 EU-lande samt i Efta-landene.

Kilde: Eurostat