Bedste vinhøst i 20 år i Bulgarien

vin_asenovgrad

De bulgarske vinbønder forventer den bedste vinhøst i 20 år i efteråret 2015, ifølge en prognose fra Executive Agency for Vine and Wine. Det skriver The Sofia Globe.

Ifølge Agenturet for Druer og Vine forventes det at Bulgariens 60.000 hektar vinmarker vil give 420.000 tons druer. Samtidigt vil øget interesse fra Italien og Rumænien for at købe bulgarske druer, presse salgsprisen på druer, så den forventes at blive fem procent højere end i 2014.

Agenturets direktør Krassimir Koev, har udtalet til avisen 24 Chasa, at EU-støtte har stimuleret til etablering af nye vinmarker og tiltrukket udenlandske investorer til Bulgariens drue industrien.

Han fortæller, at et russisk selskab har investeret i et projekt nær Shoumen og Novi Pazar, at tyskere har investeret i et projekt nær Pazardzhik, at kinesere har investeret i Lom og Pazardzhik og to russiske firmaer har investeret i projekter i Stara Zagora regionen.

Koev tilføjer at et fire-årigt EU-program til udvikling af vinindustrien giver en støtte på € 133.800.000 Euro til udryddelse af gamle vinplanter og erstatning med nye.

Ifølge Krassimir Koev, arbejdes der på en bekendtgørelse, så det bliver muligt at tildele EU-midler til flere kandidater.
De bulgarske vinbønder lægger stigende vægt på at producere hvide sorter på grund af øget interesse for hvidvine, siger Krassimir Koev.
Bulgarien har 265 registrerede vingårde, 65 af dem er ejet af udlændinge.

vindruerne_trampes