2 af de bedste skihoteller ligger i Chepelare

rodopski_dom

Rodopi-bjergene byder på hele fire af de fem bedste skiferier i Bulgarien, heraf to i Chepelare.

Det kan man læse på den liste over de 10 bedste skihoteller i Bulgarien 2018/2019, som for nylig blev udgivet af VisitMyBulgaria.com. Listen er blandt andet baseret på priser og booking.com ratings.

Her kan du se de fire hoteller:

1. Hotel Panorama i landsbyen Gela

12 km fra Pamporovo ligger der et lille hotelkompleks med navnet Panorama. Og som navnet antyder er udsigten fantastisk, man kan blandt andet se Snesjanka bjerget med TV-tårnet på toppen.

Hotellet er ikke kun nr. 1. om vinteren, det ligger også som nr. 1 på listen over de bedste hoteller i Bulgarien.

Læs også: Gela – her blev Orfeus født

Her finder du en luksuriøs atmosfære kombineret med varm hygge om vinteren og dejlig afsvaling om sommeren.

Der er gratis WiFi og gratis privat parkering på stedet. Flere vandre- og cykelstier starter lige ved hotellet.

Hotel Panorama, der åbnede i januar 2015, har i nov. 2018 karakteren 9,3 på booking.com.

2. Holiday Village Kochorite, Pamporovo

Holiday Village Kochorite, der består af en række rummelige villaer, er bekvemt beliggende nær skiløjperne i Pamporovo. Malina-skiliften ligger blot 10 minutters gang derfra, mens den centrale busstation kan nås med bil på 5 minutter. Der er en restaurant og der tilbydes gratis internetadgang, grillfaciliteter, privat parkering og skiopbevaringsrum. Stedet har i nov. 2018 karakteren 9,3 på booking.com.

4. Rhodopi Home Hotel, Chepelare

Rodopi Home eller Rodopski Dom, som det hedder på bulgarsk, er det første 4-stjernede hotel i byen. Det åbnede i maj 2006.

Rhodopi Home Hotel ligger centralt i Chepelare, 1 km fra Mechi Chal Skicenter og 10 km fra Pamporovo-resortet.

Rhodopi Home har restaurant, lobbybar og natklub. Gæsterne kan gratis benytte SPA-centret, herunder indendørs swimmingpool, sauna, dampbad og fitness. Massage tilbydes mod tillægsgebyr.

Hotellet er åbent året rundt, og udover at være godt til vintersportsfans, er der mulighed for at booke et konferencelokale til 50 personer, hvor der afholdes forretningsmøder, seminarer og møder.

Hotellet har i nov. 2018 karakteren 8,3 på booking.com

5. Rodope Nook Guest house, Chepelare

Rodope Nook Guest house er et nyt luksuspensionat. Det ligger på grænsen mellem byen og skoven, i 1139 meters højde, med en fantastisk udsigt over byen og de omkringliggende bjerge.

Der tilbydes gratis Wi-Fi og gratis privat parkering. Der er ikke restaurant, men der serveres traditionel morgenmad. Pensionatet tilbyder massage som ekstra service. Saunaen, fitnesscentret og det tyrkiske bad kan benyttes gratis af gæsterne.

Stedet har i nov. 2018 karakteren 9,6 på booking.com.

Jeg anbefaler Hotel Shoky

Personligt anbefaler jeg det lille hyggelige og meget familievenlige Hotel Shoky, der i nov. 2018 har karakteren 8,9 på booking.com. Læs mere her

Om skisportstederne

Pamporovo tilbyder 120 solskinsdage om vinteren og de fleste piste og løjper ligger i læ af høje nåletræer. Skiområdet tilbyder skiløjper til alle aldre og evner, men er mest kendt som et glimrende valg for begyndere og lidt øvede. Anlægget kan prale af et nyt snesystem bestående af 80 snekanoner, der dækker 90 procent af skiløjperne samt en ny lift med en længde på 3740m, der betjenes af en unik 6-stols åben lift.

Skisportsstedet Mechi Chal – Chepelare tilbyder 13,6 km pister og 3,6 km skiløjper. Vintersportsområdet ligger mellem 1.155 og 1.873 m.

Der er et tæt samarbejde mellem de to områder og de har en fælles hjemmeside. Der er gratis shuttle-busser mellem de to skiområder.

Ifølge booking.com er der 27 overnatningssteder i Chepelare. Se mere her